Ulf Pilgaard, Lise Baastrup, Niels Ellegaard og Lisbet Dahl i Cirkusrevyen 2016 (Tegn.: Claus Seidel)

STORT

NYT

TALENT

Recepten for Cirkusrevyen fraviges ikke. Stærke og mindre stærke tekster. Pilgaard, Ellegaard og Lykkegaard i topform ind imellem. Og så et stort nyt revytalent: Lise Baastrup.

Instruktør: Lisbet Dahl. Scenograf: Niels Secher. Kapelmester. James Price. Medvirkende: Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl. Niels Ellegaard. Lise Baastrup og Henrik Lykkegaard.

Cirkusrevyen 2016 spiller hele sommeren på Dyrehavsbakken frem til 27. august. Derefter i Aalborg Kongres og Kultur Center fra 31. august til 4. september.

*****

CIRKUSREVYENS recept er så sikker og velkendt som doktorens recept på lykkepiller:
Lisbet Dahl med en hjemmestrikket sang, der humper sig gennem på skæv cha-cha. Eller som Lars Løkke Rasmussen, ramt på kornet.
Ulf Pilgaard som dronningen, så ikke et øje er tørt.
Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard i crazy særudgaver af nationens originaler.
Og så et par susende balletoptrin, der fejer scenen ren for tekster og replikker.
Og jo: James Price evig veloplagt med sit band i scenens dameside.
Ellers noget? Ja, minsandten: Lise Baastrup. Vi anede det. Denne kanonsalve af en skuespiller har vi set udvikle sig fra rolle til rolle på Aalborg Teater, nu er hun i København. Senest har vi set hende nærmest erobre hovedrollen i ’Jean de France’ på Folketeatret som tjenestepigen Marthe, eller på Nørrebro Teater forvandle Tjekhovs Masja i ’Mågen’ fra en bly viol til en tornado af en teenager.
Nu et oplagt format til Cirkusrevyen.

OPLAGT

Lisbet Dahl, Cirkusrevyens instruktør ser damens potentiale. Lise Baastrup er ikke 10 sekunder på scenen i det indledende ’Velkommen’ ensemblenummer, for det er hendes opgave at bryde den leflende imødekommenhed med et ’Nå, nå, er alle velkommen?’. Så ved vi, hvor vi har hende.
Vi er ikke langt henne i første afdeling, før hun  er alene på banen med nummeret ’Misforstået’, hvor misforståelsen består i, at hun er helt skæv med Søren Pind, at hun drømmer om at sove i ’lovens arm så blind’, og at Pind i den situation ’gerne må komme ind’ – hun har altså bare forvekslet Søren Pind med Sean Penn. Munterheden simuleres af, at Niels Ellegaard midt i det hele gør sin entré lammende maskeret som Søren Pind.
Hun overlades dermed også en tekst af Cirkusrevyens årelange hovedleverandør, Carl-Erik Sørensen – så veloplagt som den, Sørensen i 2. afdeling med uimodståeligt overskud har plantet hos Ulf Pilgaard som årets dronning Margrethe-monolog. Der sidder Margrethe og fumler med sine huskesedler i nytårstalen, roder dagens indkøbsliste sammen med hilsenerne til søens folk og tanker til danske i det fremmede, især dem, der er langt væk som ham, hun har pensioneret, og som bør have en ny titel. Hun foreslår ’tudeprinsen’.
Ulf Pilgaard spiller denne gang den maltrakterede dronning med overbærende distanceret ironi og en dobbeltbundet forfjamskelse, der snerter og bringer os et skridt videre i kærlig og nærmest lægelig omsorg for dette menneske i ulyksalig tilstand i sin mærkelige status som svævende mellem absurd eventyr og livsnær jordbund.

LYKKEGAARD

Recepten på en forventet Cirkusrevy bliver vi altså ikke snydt for. Man ved, hvem der sidder i salen, og vi får det herligt understreget af Henrik Lykkegaard i en monolog, Vase og Fuglsang har skrevet til ham. ’Er alle med’ lyder den, en skæg og direkte appel til de forskellige grupper af publikummer, svenskere, indvandrere, børn og især dem, der er 80 og deromkring.
Lykkegaard har en evne til rapt at jonglere med lynhurtig mimik og kropssprog. Replikkerne flyver fra ham, og replikker kan han såmænd også undvære – han har et nummer, der hedder ’Kogepladen’, hvor han stum og henrykt danser boogie woogie på en glødende en af slagsen.
Bliver der ikke lavet andet end varme fodsåler i det nummer, så står den til gengæld på fuld kokkerering i ’Single sommermad’, hvor Lise Baastrup får en tekst af Vase og Fuglsang til at springe flere meter op i luften i et ustyrligt fuldepige-show. Man skal ikke stikke den pige mange stumper tekst og idé, før hun eksploderer i action.

ELLEGAARD

Og man skal ikke byde Niels Ellegaard på skæve personer, før han borer sig ind i dem og lader dem slippe ud som infernalsk vanvid. I ’Indre ro’ – endnu et nummer af Carl-Erik Sørensen – er Ellegaard en splittergal psykolog, der ’coacher’ arme sjæle og fortæller dem, hvordan de finder den ’indre ro’, f.eks. i ægteskabet.
Manden har glimrende tips til det formål. ”Men skal se sig selv som en hjemmelavet bernaise-sovs. Først bliver man pisket, så bliver man skilt.” Vi lader anbefalingen gå videre.
Der er numre i revyen, man sløjfer i erindringen allerede ved næstsidste replik. Det hører også med i recepten for en Cirkusrevy.
Og så hører der ballet til. To større numre som sædvanlig. Men sandelig ret specielle. Det publikum, som Henrik Lykkegaard taler kærligt til – dem fra 80 og opefter – får ikke lige de lårsvingende tableauer, der hørte forrige generation til. Det ene er et knitrende hacker-show med kaos på skærmen, dansere i computersammenbrud. Det andet er et weird science robotnummer, der udnytter en blanding af krop og trin og excentrisk video-grafik. Avanceret og absolut fascinerende.
Et ældre publikum får til gengæld en godt sammenskruet kavalkade af Dirch Passer-succeser fra Cirkusrevyen i 70’erne, hvor Dirch Passer trak forestilling efter forestilling i land som kæmpefangster. En understregning af, hvad der gennem flere generationer i høj grad har båret denne revy på englevinder: De kugleskøre påfund og deres lige så skøre forvaltere.

gregersDH.dk