Ditte Hansen, Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard i ‘Cirkusrevyen 2015’

(tegning: Claus Seidel)

OG SÅ – DET

ELLEGAARDSKE

VANVID

Stensikker succes i Cirkusrevyen. På præmisser, der er næsten uforandret fra de forrige mange sæsoner. Men vanviddet stikker lykkeligvis næsen frem. Spores der også en vis selvransagelse?

Instruktion: Lisbet Dahl. Scenografi: Nina Schiøttz. Koreograf: René Vinther. Medvirkende: Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Ditte Hansen, Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard. Kapelmester: James Price.

Cirkusrevyen 2015 spiller i teltet på Bakken indtil 29.august. Derefter 2. – 6. september i Aalborghallen.

*****

NEVER change a winning team… Det er på en måde den recept, Cirkusrevyen følger igen i år.
James Price sidder som altid ved tasterne som kapelmesteren, han gynger som en bamse på spring, så tæt på scenen, at han faktisk er som en medvirkende. Han tilfører med sine musikere en strøm af fest og spillelyst.
På scenen ser vi det hold af skuespillere, vi kender gennem mange sæsoner, bygget op som en næsten arkitektonisk løsning i Cirkusrevy-moduler: Lisbet Dahl svævende i centrum, blidt ganske vist nu – mindre pågående, instruktøren, der skaber tryghed, holder fast i bardunerne, snerter enkelte gange, men rammer et Bakke-publikum lige mellem ribbenene, når hun synger ’Solitudevej’, så salen vugger med, indtil Ditte Hansen rykker hende frem til nutiden, udraderer Gertrudes ydmyge tilbedelse af den Kai, som Gertrude venter forgæves på i regnvejret, og opdaterer hende og sangen til moderne tankegang og rockmusik. Er det løgn, når finalenummeret helt til slut på samme måde rummer ansatser til selvransagelse i Bakkerevyen – er der noget, vi skal forny? Noget, der kan være anderledes?
Det klang lidt sådan.

EFTER SKEMAET

Men ellers, indtil da. The Winning Team’ kører efter skemaet: Ulf Pilgaard placeret med to store solonumre, et lige før pausen, et lige før finalen. Det første, noget af det, vi forventer af hof-tekstleverandøren Carl-Erik Sørensen: En monolog, denne gang med titlen ’Ytr!’, en knivskarp tekst, som holder fast ved det søvngængeragtigt gentagne udsagn om ’ytringsfrihed’, med den lattervækkende konsekvens, at man har ret til at sige de mest åndssvage ting i ytringsfrihedens navn.
Pilgaards anden og meget foromtalte slagnummer og forventelige hit er hans fixerbillede af prinsgemal Henrik på rejse til Venedig – ”det eneste sted, man ikke ser skævt til, at nogle sejler rundt i gaderne”. Nummeret vrimler med hurtige konge-associationer, og rimene er lidt forventelige. Monologen slutter: ’So long – vi ses, når jeg bli’r kong!’

ABSURDE ØJEBLIKKE

The Winning Team har – snart for en halv snes år siden – fået stærke tilskud til det lille skyttekorps:
Henrik Lykkegaard tilfører absurde og mærkelige ideer, og forløser flere af dem selv på scenen: En skråsikker udlevering af den selvsikre moderne mand, som pigerne dåner over, men som han selv må erkende ’ikke findes i virkeligheden’. Gerne surrealistiske ideer, der f.eks. leger med at smække to småbørn på scenen i leg med en bold. Ingen replikker, men bare ham og Niels Ellegaard, der rumler rundt. Ubetaleligt og overraskende midt i de større verbale numre.
Og Niels Ellegaard, der kun behøver en godt tænkt satire-idé af Vase og Fuglsang til at udfolde et lammende ekvilibristisk, verbalt og mimisk show. Idéen er, at EUs tyske ’kommissær for spøg og skæmt’ har udstedt et direktiv om 10 typer af latter, der kan anvendes af EU-borgere. Ellegaard leverer hele kataloget. Man må ønske, at han blev hyret til Strassbourg for at vise nummeret. Vi vil gerne en enkelt gang se parlamentets medlemmer bryde sammen af grin.
Det ellegaardske, professionelle vanvid er en gave til revyen.

SELVRANSAGELSE

Vase og Fuglsang og Carl-Erik Sørensen har sandelig også et godt øje og øre til Ditte Hansen. Numre som ’Lille Inger’, der udleverer Inger Støjberg, og ’Med på den værste’, hvor Ditte Hansen er en bibliotekar, der flipper ud i hoved og røv ved læsning af bogen ’Fifty Shades of Grey’, er oplagt til at vitalisere hendes rappe slagfærdighed, og hun tilfører også ensemble-numrene godt drive.
Vi har altså forfattere og medvirkende, der bringer vinderholdet på mange høje og velkendte nagler.
Revyens ballet tér sig måske lidt usædvanligt i forhold til tidligere. Koreografen René Vinther har sammen med scenografen Nina Schiøttz lavet et par stort anlagte numre, der leger med stiliserede video-scenerier, som bringer os et godt stykke ud over de sædvanlige rammer. Det er ikke ueffent.
Peger Cirkusrevyen 2015 ellers mod nye tider?
Ikke umiddelbart. Men alligevel – som vi skrev om finalenummeret – måske mod en vis selvransagelse.

www.gregersDH.dk