Benjamin Boe Rasmussen, Allan Klie og Lotte Andersen i ‘Butique Requiem’ (Foto: KMT)

*

*

*

*

DEN LEVENDE DØDSMESSE

Peer Heltbergs tekster fra hans ’Requiem’ i grotesk og smuk regi mellem møbler og andet gods til salg i ’Butique Requiem’ på Københavns Musikteater.

Tekster: Peer Hultberg. Instruktion Anders Lundorph. Medvirkende: Lotte Andersen, Benjamin Boe Rasmussen, Allan Klie, Bent Clausen, Bebe Risenfors og Kenneth Thordal. (De tre sidste også musikere og komponister) Se i øvrigt fodnoten!

’Butique Requiem’ spiller i Københavns Musikteater i Kronprinsensgade indtil 14. marts

****

DET er den særeste forestilling, Københavns Musikteater har stablet sammen. Sceneriet fylder salen til alle ender og kanter, vi er som publikum nærmest en del af denne ’Butique Røde Kors’, som stykkets titel lyder.
Køkkengrej, symaskiner, lamper, malerier, kostumer i alle genrer, et opretstående klaver m.m., inklusive os publikummer, der sidder i stole og sofaer og ligner rekvisitter, dog ikke til salg som resten af inventaret – hele arrangementet er et indsamlingsprojekt i netop Røde Kors regi.
Det begynder faktisk allerede ved indgangen nede i Kronprinsensgade, det hele virker som om vi er kommet ind i et auktionshus. Vi kan altså gå glad hjem efter tæppefald med den sofa, vi har plantet os i, men det vil nok se lidt mærkeligt ud ned ad Kronprinsensgade, hvor teatret har sit hjemsted.
Og så er der i øvrigt ikke noget tæppe, der kan falde i den butik efter slutreplikken, der lyder ”Før du ser dig om, bor du selv i en flygtningelejr.” En af de ufattelig mange strøtanker og bemærkninger, der befolker en forestilling, der gennem et hundrede minutter plukker fra den afdøde forfatter Peer Hultbergs storværk ’Requiem’, hvilket betyder ’dødsmesse’.
Som Mozarts ’Requiem’ og talrige andre værker af samme navn: Herligt og morderisk proppet med forbitrede eller jublende tanker om død og ulykke, skyld og smerte, lyksalighed og ulyksalighed. Hos Hultberg på forunderlig vis formuleret med svævende ironi og jordiske billeder i de ikke mindre end 537 korte tekster, hans ’Requiem’ består af.

MUNTER RAMME

Denne forestilling, som Anders Lundorph har sat sammen for skuespillerne og musikerne Lotte Andersen, Benjamin Boe Ramussen, Allan Klie, Bent Clausen, Bebe Risenfors og Kenneth Thordal har netop det præg, som også bogen har: Ophobningen af små historier og detaljer, som slynges tilsyneladende tilfældigt ud til os – al deres forbitrelse frembåret med en nonchalance, der balancere mellem humor og vrede.
Og i en ramme, der er munter og grotesk: Vi er til åbning af dette Røde Kors-arrangement, og vi venter på, at prins Henrik skal komme og sige åbningsord. Han er bare forsinket. Benjamin Boe Rasmussen farer ud og ind for at kikke efter ham, ændrer tidspunkterne på det omfattende festivitas-program og får skuespillerne til at fylde tiden ud så længe med underholdning for os ventende gæster.
Det udvikler sig heldigvis underholdende, for prinsen dukker aldrig op.  Underholdende? – Jo, på denne mærkværdige facon, at de mange små tekster og scener udfolder sig i det bittersøde, af og til aggressive, men også dybt menneskelige tonefald, der rammer – ikke altid lige rent i alvoren, for den musikalske lyrik og det ironiske lune er svære størrelser at eliminere.
Men Hultberg ville sikkert nyde opførelsens casual stil og dens venlige sarkasme.
Programmet angiver præcis med nummerering de enkelte teksters tilholdssted i ’Requiem’, som om der var tale om aukionsnummering i Butique Requiems katalog.
Man kan altså gå hjem eller på biblioteket og fordybe sig i Hultbergs tanker på skrift.

gregersDH.dk

PS: Livet går sin stormfulde gang og vifter hukommelsen bort: Jeg er i dag blevet mindet om, at jeg faktisk her på bloggen anmeldte – og mere udførligt –  den næsten identiske forestilling den 16. februar 2009. Titlen dengang: ‘Villa Requiem’. Præcis samme medvirkende, og næsten præcis samme indhold. I den forbindelse: Kenneth Thordal var og er forestillingens komponist og sangtekstforfatter.  Risenfors og Bent Clausen ‘kun’  musikerne og skuespillerne.