Kristoffer Helmuth og Patrick Baurichter i ‘Brødrene Løvehjerte’ på Odense Teater (Foto: Emilia Therese)

LØVEHJERTER

PÅ EVENTYR

’Brødrene Løvehjerte’ er ikke vat og nissemænd, men er en herligt anderledes juleforestilling på Odense Teater. Astrid Lindgren-eventyr, så det flammer.

Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte. Oversat af Inger Christensen. Iscenesættelse: Maria Kjærgaard-Sunesen. Scenografi: Camilla Bjørnvad. Komponist og kapelmester: Klaus Risager. Medvirkende: Kristoffer Helmuth, Patrick Baurichter, Natali Vallespir Sand, Hanne Hedelund, Klaus T. Søndergaard, Ulver Skuli Abildgaard, Michael Grønnemose, Søren Højen, Anders Gjellerup Koch, Kim Leprevost, Magnus Christensen og Claus Riis Østergaard.
’Brødrene Løvehjerte’ spiller på Odense Teaters Store Scene indtil 29.december. Varer to timer med pause

*****

DER er nok ikke mange, der går hjem med julehygge i næse, øren og øjne, når de forlader Odense Teater i den kommende måned. Teatret spiller ’Brødrene Løvehjerte’, der slutter med en vild drage på lemlæstelses-togt, krig, død og flammende bål.
Det gør heller ikke noget. Der er jul og vat og nissemænd nok i så mange forestillinger på denne tid af året.
Og børn og sandelig også voksne får sig en glimrende teateroplevelse med Astrid Lindgrens eventyr om to brødre, der tager kampen op med Tenglismanden og hans slæng af onde fæller, der vil de gode mennesker i Kirsebærdalen til livs. Og som gennemgår alverdens trængsler før kampen er slut og vundet, men ikke uden omkostninger.
Stykket, der er en dramatisering af Astrid Lindgrens eventyr, bliver i denne sæson sat op af flere teatre, både Folketeatret og Aalborg Teater, åbenbart et fælles ønske om at levere et alternativ i år. Historien er elementært spændende. Den skaber en drøm om en bedre verden, men en verden, som ikke har en skærmende paraply over sig for at være den rene, evige idyl, men en verden, som nok er et eventyr et sted oven over stjernerne, men som kun erobres, hvis man tager fat og holder det og de onde i skak.

SCENOGRAFIEN

Det flotteste ved forestillingen er næsten dens farverige, gennemførte scenografi, der smidigt fører os fra scene til scene i stadig skiftende billeder – sindrigt konstruerede søjler eller klodser, der kan sno og dreje sig og blive alt fra skov til borg, bjerg og dal, til flugtveje under borgmure eller til fængselsgange.
En tumleplads for de mange medvirkende – venner og fjender, slynglerne midt imellem, de, der prøver at jonglere fra side til side, alt efter hvem, det kan betale sig at holde med – men især for storebror Jonathan i Patrick Baurichters udgave, den uforfærdede helt, der holder fat i kraven på lillebror Karl – kaldet Tvebak, Kristoffer Helmuth er den unge skuespillers navn – i slagsmålet mod alle de onde mennesker, ulve og kamuflerede svindlere, der vil ham til livs, og så den dér drage, som de to brødre udkæmper en drabelig kamp med på en gyngende bro over den dybe flod.
Camilla Bjørnvad har på alle ledder og kanter skabt en visuel scenegang sammen med instruktøren Maria Kjærgaard-Sunesen.
En scenegang, som rummer både grum og blomstrende fantasi og aldrig mister eventyret. Sjov, rørende og i lyssætningen overraskende og situationsskabende, f.eks. i et helt slag mellem gode og onde – ikke slaget ved Waterloo med tropper på titusinder i kamp, men man er tæt på at få det til at se sådan ud.
Godt spillet af de medvirkende i mange og hurtige omklædninger som den ene og anden, så vi aldrig siger: Hov, ham og hende igen i nyt tøj!
Lynforvandlinger er en del af skuespilleres og teatrets kunst.
Med herlig, fantasifuld musik fra to musikere i orkestergraven i lag med forbløffende instrumenter, køleskabsriste, støvsugerrør, stoleben og andet af mere gængs natur. Klaus Risager på vilde vover som altid.

gregersDH.dk