Maria Skuladottir og Lena Bakken Høyem i ‘Bleeding Love’ på Fredericia Teater (Foto: Søren Malmose)

*

*

*

*

*

MARERIDT

ON ICE

En lige venstre fra Fredericia Teater, der blæser os mod bagvæggen med verdenspremieren på en ny amerikansk musical ’Bleeding Love’.

Arthur Bacon og Jason Schafer: ’Bleeding Love’. Instruktør: Noah Himmelstrein. Kapelmester Martin Konge. Scenograf: Jens Frausing. Medvirkende: Lena Bakken Høyem, Thomas Jensen, Lars Mølsted, Kim Leprevost, Maria Skuladottir og Katrine Nørgaard.

’Bleeding Love’ spiller på Fredericia Teater indtil 23. maj

*****

MAN kan sikkert blive skingrende skør af et bo i et isafkølet polarhelvede. I hvert fald bliver personerne i ’Bleeding Love’ det. Mere eller mere. Skøre og vanvittige. Hvis de ikke er det i forvejen.
’Bleeding Love’ er Fredericia Teaters seneste fund i den new yorkske musical-undergrund. Det er oven i købet en verdenspremiere, vi overværer. De kalder det en ’post-apokalyptisk musical’, og tak skal du have, hvor der står død og undergang på regningen!
Vi er i et galehus helt frem til slutningen, hvor solen bryder frem gennem is og sne i et bundfrossent hus i en bundfrossen by, fremragende beskrevet i ustandselig skiftende billeder af scenografen. Den gyldne sol bryder frem ligesom i Kingos salme ’gennem den kulsorte sky’, og dét ledsaget af en øm duet mellem hovedpersonerne, der lyder lidt som ’Rør ved mig, så jeg mærker, at jeg lever’.
Så ånder vi igen, som var det pludselig påskemorgen efter et mareridt så slemt som vejen til Golgata, hvis man kan forestille sig dén vandring besat med skøre gespenster.

HÅRDE NEGLE

Vi griner med opspærrede øjne af det larmende vanvid og lytter med ører uden lyddæmper i halvanden time til et fræsende show, en slags ’Mareridt on Ice’, udspillet på scenen af seks af Fredericia Teatrets hårdeste negle plus gæster.
For at tage dem på stribe:
Maria Skuladottir – som vi netop har set som det barske guvernante i ’Ole Lukøje’ – er nu en skingrende, gammel primadonna, pille- og stiknarkoman, skiftevis hylende og segnet bedøvet omkuld, når hun ikke lige skal holde øje med sin indespærrede niece, der er pisket til at spille etuder på sin cello. Pigen spilles af Lena Bakken Høyem, der kan synge samtlige X-faktor-piger langt ned under gulvbrædderne – og hun nøjes sandelig ikke her med at stryge celloen! Stemme og sang nagler sig til vores trommehinder.
Tøsen vil selvfølgelig ud af indespærringen og væk fra den gale tante, kun for at ramle ind i en fyr – Thomas Jensen, der uheldigvis er total besat af en blodrig donna i luderantræk, Katrine Nørgaard for fuld udblæsning og med det særlige krav, at fyren skal stille med en rød rose, ellers slår hun ham ned eller maser ham flad som en pandekage.
Røde roser er ikke lige for hånden, for huset er dybfrossent, inklusive taghaven. Haven administreres af den tumpede, følsomme unge Lars Mølsted og hans far, vicevært Kim Leprevost, der konstant pudser sit jagtgevær, ladt og beredt til det værste.
Og det værste går vi da heller ikke glip af. Til allersidst. Bang! Dér ligger den unge cello-heltinde. Som i enhver klassisk opera skal heltinden dø, bare tænk på Mimi, der ligger og udånder i 4. akt af ’La Bohème’.

SLAGKRAFT

Denne bande af utæmmeligt syngende desperadoer slutter kvikt med at synge fælles finalesang som personerne i Mozarts ’Don Juan’. En morale om, at sol og kærlighed overvinder alt.
Fredericia Teater overvinder selv alt – endnu engang med et professionelt show, der tordner igennem med humor og slagkraft. Hårdt pumpet, med live orkester og en mikrofonstyrke, der blæser os alle sammen ned mod bagvæggen. Det kunne være sjovt, hvis teatret en dag overraskede med en stilleleg.

gregersDH.dk