Thomas Bentin og Sigrid Husjord i ‘Big Wheel Café’ på Aveny T (Foto: Neander Theater)
PÅ CAFÉ
’Danse macabre’, så øjnene spærres op på Aveny T, når Neander Theater gæstespiller.
****
Her er vi virkelig far out i forhold til en almindelig teaterforestilling. Men vores opmærksomhed slipper i hvert fald ikke mange øjeblikke, hvad der foregår på scenen.
Det er ikke småting: Fronten af en kæmpestor truck fylder AvenyT’s dameside. Over resten af scenen breder sig en råtømret landevejscafé med en lige så flænset saloon-svingdør i kongesidens hjørne. Er vi undervejs i en Arizona-ørken? Kommer Cary Grant ind ad døren om et øjeblik, undsluppet den morderiske flyver ude i pampas’en?
Alt kan være muligt i denne ’Big Wheel Café’. For alt synes at kunne dukke op i denne dødens western-forgård.
BAJADS
Indtil videre en lille sværm af løsgående væsener:
Den norske dværg Sigrid Husjord – den rappeste, mest smidige, utæmmelige – men rasende selvtæmmede – skuespillerbajads, vi har set. Hun var også med i skuespillertruppen i ’Hamlet’ på Gladsaxe Teater for nogle år siden. Et fænomen. Som lader sig kaste – og kaster sig selv – rundt på scenen. I skiftevis aggression, også mod publikum, skiftevis til panik og skræk for caféens andre uberegnelige størrelser.
F.eks. truckeren Thomas Bentin, langhåret, beskidt, muskuløs, en hærger af caféen, når han trykker på musicboxen og udløser en strømførende countryrock, der sætter ham selv i akrobatiske svingninger, så ingen skal bevæge sig inden for hans radius, hvis de ikke vil mejes ned.
Eller den langlemmede Signe Harder, der hængende over sin pose med chips kun venter på at iføre sig et sortiment af brædder og planker for at kaste sig under trucken og lege bilmekaniker – et udstyr, men ikke kan anbefale de ansatte på FDMs prøvestation.
Eller de to tvillinge-bartendere, der også kan finde på at gribe den stedlige mikrofon og hulke ensomhedens klagesang, lost som de er på prærien.
Eller den pludselig opdukkende eksotiske donna Paula Meru, som er god for lidt ’latin’, når hun ikke konverterer til indisk blomsterdanser.
DANSE MACABRE
Alt er som sagt muligt. En danse macabre, sorgfuld og dynamisk. Eller hjemstedet for en selvmordsbomber – den type kan jo ventes hvor som helst? I hvert fald smider Thomas Bentin på et tidspunkt sit truckerkluns og kravler ned ad væggen i fuld terroristantræk og med dragen sabel.
De fem kvarters indblik i en afkrog af en amerikansk western eller Dantes Inferno kulminerer i, at Signe Harder sekund for sekund indfører os i sin egen dødsproces, lagt på lit de parade på cafébordet.
En mulig konklusion på livet i en ’Big Wheel Café’. I hvert fald en slags afrunding af en forestilling, der begynder med, at lastvognen er kommet tordnende gennem natten og med et brag bremset op, stødt ind i en person på den øde landevej.
Men vi skal ikke konkludere. Alt er som sagt muligt i denne forbløffende forestilling ved Teater Neander, der gæstespiller på AvenyT, iscenesat af den altid selv lige så forbløffende sceneakrobat, islændingen Kristjan Ingimarsson.
