Henning Moritzen og Bent Fabricius-Bjerre med ‘Forelsket i København’ 2010 (privatfoto)
MINDEORD OM BENT FABRICIUS-BJERRE
POLITIKEN 4.8. 2020
Jeg vil huske hans glæde. Den veloplagte glæde, da han halede mig hen til computeren, hvor han var i gang med at skrive ændringer i sin musik til en film, der skulle bruges af norsk tv for er et par år siden. De digitale medier var for længst blevet offer for hans nysgerrige erobring af nye måder at skrive og komponere på. Skrive noder med blyant eller kuglepen? Se, hvor nemt det her er!
Jeg vil huske hans smil. Det stilfærdige lille smil, når han gik til flyglet under vores hjemlige sangaftener. Kaldt til, når næste punkt på repertoiret var hans egne sange og den stod på ’Forelsket i København’. Han mærkede, at Henning Moritzen allerede var på vej op af sofaen for at synge sangen. Rusten i stemmen blev forgyldt af erindringen om filmen. Nostalgien blev dugfrisk.
Jeg vil huske hans alvor. Alvoren, da han engang satte sig til flyglet i Christians Kirken for at uropføre sin melodi til Jørgen Gustava Brandts salme ’Tænk at livet koster livet’. Skrevet i anledning af, at der skulle udkomme en ny salmebog. Melodien støbt med den brugsholdning, der var med i alt, han skrev. Lysten og talentet i evig drift. Men altid sammen med sigtet på professionel anvendelighed.
Jeg vil huske hans blink i øjet. Mildt og venligt overbærende udvekslet med Jesper Klein, når jeg selv ved klaveret røg i mit faste kiks med en bestemt akkord i ’Man binder os på mund og hånd’. Amatør-kollegaen blev altid forstået og tilgivet.
Jeg vil huske hans hurtighed. Den snart 90-åriges hastige fjed gennem afgangshallen i lufthavnen. Passagerne til Aalborg var kaldt til en ændret udgang. Den spinkle skikkelse var en gazelle i løb. Hurtig som var han efter en bold på tennisbanen. Forude en afgang mod koncerter i det jyske med gruppen ’De græd’ – af sted til nye og gamle sæt med den swingende komponist ved klaveret.
gregersDH.dk