FØR OMSKÆRINGEN
Julenat, hyrder, krybbe, fest, glæde, lovsang og omskæring – Bachs JULEORATORIUM har det hele.
Bachs Juleoratorium med København Kantatekor, dirigeret af Torben H.S. Svendsen og med Frederikke Kampmann, Hanne Fischer, Jakob Vad og Petter Moen som vokalsolister. Gentages i aften den 20. december i Bagsværd Kirke kl. 19.30.
****
DET er ikke småting man kan opleve undervejs i Bachs ’Juleoratorium’. Måske ikke så voldsomme begivenheder som i Bachs store passioner. Og dog, og dog: Hans Juleoratorium begynder med tju-bang, knald i paukerne og fuldt drøn på trompeterne. Festmusik, for nu skal der festes – Herren skal lovsynges. som koret synger et øjeblik efter – ”istem glæde og munterhed!”. På tysk selvfølgelig. Det store halløj er i virkeligheden skrevet af Bach til en fest hos den lokale kurfyrste hjemme i Thüringen, men hvorfor ikke bruge musikken til at fejre, at det er fødselsdag for Jesus? Man sætter bare idt andre ord på.
SåDAN fortsætter det. Det bliver andet end festligt, det bliver også rørende og spændende, og vi ved det hele i forvejen, det er historien om hyrderne på marken, det lille barn i krybben, om Herodes, der bliver nervøs, og mere til.
Fortællingen får vi i brudstykker og med kommentarer, for sådan er formen på de kantater, oratoriet i virkeligheden er stykket sammen af – prægtige blokke af koraler, de lutherske salmer, der er vores kulturelle arvegods, og som børnene i skolen i Græsted ikke må gå hen i kirken og synge ved årets juleafslutning. ”En ommer”, som Lars Lykke’ dekreterede på en kontant mail til sin gamle skole. Salmerne er arvegods, der selvfølgelig aldrig kan komme til at lyde i Græsted Kirke som de gjorde denne aften i Holmens Kirke i struberne på Københavns Kantatekor – flot og manende, for sådan har Bach skrevet dem.
KORALER. Og ultrakorte og knappe tekster, der beretter med biblens ord: ”Og det skete i de dage, at kejser Augustus…”, lagt i munden på evangelisten, der synges af den norske tenor Petter Moen, som har lige det, der skal til: en tekst, der sidder som med tegnestifter, og en stemme, der føres som elegante træk på et skakbræt. Bach stikker oven i købet sit jule-evangelist nogle små arier et par gange, hvor han kan brillere med koloraturer, der glimrende kan konkurrere med korets jublende sopraners, hvis det skal komme an på det. En fortræffelig sanger i faget, denne Petter Moen.
JO, der var glade små jule-oplevelser at hente undervejs i Holmens Kirke denne aften. Herlige obligate instrumental-soloer til sangerne fra violin, fløjte eller obo – variationerne er utallige i værket. Og som sangsolister – ud over den glimrende Petter Moen, den udmærkede sopran, men lidt forsigtge Frederikke Kampmann, bassen Jakob Vad og en Hanne Fischer, som man ikke skal byde a-mol-arien ’Bereite dich, Zion!’ med dens jublende forventning, uden at hun udfolder al sine stemmeglød – og lader den flamme op igen mod slutningen i recitativet om Jesu’ trone. Monumentalt. Vi skal sige ja til det barokke, evangeliske ordvalg og lade stemme og ord gro og vokse. Hanne Fischer er en stor sangkunstner.
SÅDAN er det som sagt ikke småting, man kan opleve i Bachs Juleoratorium. Også skøre og sjove idéer fra den gamle tusindkunstner. Som da han giver sopran-ekko til Frederikke Kampmanns høflige forespørgsler til Jesus, om man skal glæde sig til eller frygte døden. ’Ja’ og ’Nein’ blafrer som ekko-svar fra en spøgelses-sopran. Så har vi dét at spekulere på. Ligesom det kan blive til overvejelse i de standende diskussioner om omskæring af nyfødte danske småborgere af forskellig etnisk herkomst i dette land, at Evangelisten en passant har korte kontante bemærkninger om Jesu omskæring otte dage efter fødslen. Den kristne kirkes grundlægger Jesus omskåret? Jo da. Han var jo jøde.
Det forunderlige Juleoriatorium har så meget at fortælle.
gregersDH.dk