MAKE MUSIC

NOT WAR

‘Jeg beskæftiger mig med noder, akkorder og klang, ikke med krig’ sagde barokkomponisten Georg Muffat. Tak for det, siger vi.

’Armonico Tributo’ Fem sonater for orkester. Komponist: Georg Muffat. Concerto Copenhagen. Dirigent: Lars Ulrik Mortensen. Indspillet i Garnisons Kirke august 2020. Plademærke: EDEL Kultur.

*****

SÅ meget liv og spænding. Disse fem korte sonater af barokkomponisten Georg Muffat blev spillet for et par dage siden i Diamanten. Jeg var der ikke. Min fysiske tilstand banker mig i hovedet og siger: Bliv hvor du er: Hjemme! Men Concerto Copenhagen sender mig sonaterne på en nyskåret cd. Den er tomatrød, bærer en kryptisk illustration: Et flækket klippestykke. Titel: Armonico tributo – harmonisk hyldest eller hyldest til harmoni. ’Atter det skilte/bøjer sig sammen’ – gammel studenterslagsang om nordisk fællesskab, men det har ikke noget med denne her sag at gøre.

TITLEN er italiensk, komponisten er fransk, født af skotske forældre, han boede i Rom, da han skrev sonaterne, uropførte dem i Salzburg, men døde i Passau i Tyskland. Turen rundt. Muffat levede fra 1653 til 1704. Vi er med ham i Europa gennem en menneskealder efter Trediveårskrigen. Muffat er født under oprydningen efter den lemlæstende Trediveårskrig og dør netop da Passau kapitulerer efter en ødelæggende bayrisk belejring. Betyder det nu et eller andet? Det kan vi læse af Muffats musik, at det gør. Hans musiks har altfavnende europæiske kilder. Vi kan også fortolke det geopoliitisk ind i nutiden, som Lars Ulrik Mortensen gør i sin udførlige redegørelse i cd’ens teksthefte. Han citerer Muffats forord til et af sine værker: ”Krigsvåben og grunden til at de bruges, kommer ikke mig ved. Jeg beskæftiger mig med noder, akkorder og klang. Jeg arbejder efter samklang, og mit mål med at bruge det franske, tyske og italienske er ikke at erklære krig, men forsøge at opnå en harmoni mellem nationerne og den fred, alle længes efter.”

SÅDAN kan et 300 år gammelt citat af en komponist ved navn Georg Muffat rykke manden tæt på os og gøre hans musik begribelig på en særlig måde. De fem sonater er et dramatisk optog af korte udsagn, hurtige spring fra det alvorlig til den livlige. Overraskende pauser, der får os til at studse. Det ene og andet ’Grave’, som skifter med hurtige eller karakterfulde satser med dansebetegnelser, der er velkendte for os fra barokkens suiter og concertoer: Gavotte, allemande, menuet, sarabande, passacaglia – du lytter med ørerne slået ekstra op, selvfølgelig efter den måde Lars Ulrik Mortensen som altid artikulerer detaljer spontant og levende, men her som næsten i forbløffelse – også vores – over de muligheder, Muffet giver ham.

VI er med på en opdagelsesrejse gennem et rislende europæisk bad af musikalske påfund. En højtidelig, ceremoniel allemande, så en sprælsk menuet, og pludselig en sorgtung ’Grave’, så en allegro, der kommer som øretæver til at flok skoleunger, o.s.v. Afprøvninger af harmoniske svinkeærinder som i en provokerende rondo i den 3. Sonate. Og glad ro igen. Sorrig og glæde vandrer til hobe, som Muffats samtidige Thomas Kingo, skrev. Humørfyldt og humørsyg vildskab bokset sammen på det herligste i en adagio/presto sats i Sonate nr. 4.

DE fem sonater er skrevet i Rom, hvor Muffat studerede hos Corelli, men uropført i 1682 i Salzburg, hvor han var domorganist. Det fremgår, at Muffat var flittig med skriftlige, pædagogiske anvisninger i sine partiturer. Kommentarer og hele små afhandlinger. Ikke noget, man ser hos mange komponister. Muffat har også nedfældet ideer til instrumental besætning og variationer i nodernes margener. Endda antydet friheden til selvvalg, og det har Mortensen benyttet sig af med valgene frit rettet mod den stærke gruppe af individuelle strygere og blæsere, han har i sit Concerto Copenhagen. En fornøjelse – som, når cd’en er spillet ud med det 32. nummer, en afsluttende passacaglia, får mig til at eksekvere mit barnebarns uundgåelige udbrud: Igen!

gregersDH.dk