Said Mohamed, Gaia Maria Jørgensen, Nana Schwartzlose og Rasmus Reiersen i ‘Ar’ (Foto: Opgang2)

STILLE

I

SALEN

Teater Opgang2 har tag på et ungt publikum med poetiske, musikalske og provokerende historier.

Manuskript og instruktion: Pia Marcussen. Scenografi: Sigi Oli Palmason.
Musik: Nanna Schwartzlose. Medvirkende: Gaia Maria Jørgensen, Said Mohamed, Rasmus Reiersen og Nanna Schwartzlose.
’Ar’ er Teater Opgang2’s turnéforestilling, set på Aarhus Teaters scene ’Stiklingen’. Varighed: 55 minutter.

****

IKKE et ord for meget. Og ikke et ord for langt: Stykket hedder ’Ar’.
Vi ser det på Aarhus Teaters mindste scene sammen med 8. og 9. klasse elever fra forskellige Århus-skoler.
Drøn på i foyeren inden. Dyb tavshed i salen, da skuespilleren Nana Schwarzlose kommer luntende ind med sin kontrabas. Er hun regissør eller rekvisitør? Næh. Hun begynder at bakse med det store instrument, siger lyde og får bassen til at sige lyde, trykker på knapper, optager, mixer, sender mixet videre i en mikrofon, stille, blidt, rytmisk, meget forunderligt, vi spidser ører. Så lister hendes makker Gaia Maria Jørgensen frem med sin mikrofon og begynder en lille sang.
To skuespillere mere dukker op, Rasmus Reiersen og Said Mohamed.
Hvor skal vi hen?
Omkring lidt af hvert. En historie om en forsømt kanin i bunden af en have,
en bortløben hund, en vildfaren indvandrer, der flakker rundt på en motorvej og kun kan sige ’Seksten’, ligegyldigt hvad to betjente spørger ham, de to betjente, der fandeme ikke ved, hvad de skal stille op med fyren, der nok er fra Somalia – de kommer i deres eget private mundhuggeri, og så er vi videre til Rasmus Reiersen som en mand i kørestol på et plejehjem, der bliver prakket en besøgsven på – Said Mohamed – og beder ham holde sin kæft og skride, det skulle da lige være, hvis han ville køre ham ned til søen og give stolen et puf. Livet er ikke værd at leve, når han nu ikke har sin eneste ven, hunden mere.
Hunden møder vi senere, da familien i øsregn kører den ned på vej til en færge – Johannes V. Jensens ’Nåede de færgen’ spøger.
Enkeltscener er elegant sat sammen med sange – for publikum mest nærgående i det nummer, der har givet stykket titlen ’Ar’.
Rasmus Reiersen fortæller hvorfor. Ar, det sådan noget, man kan fremvise og påstå, at man har været i krig – ”er der nogen i sal, der har ar?” Det er der, men ingen har vist været i krig.
Provokationer og poesi på flere ledder, en forestilling med en uforskammet fin rytme, modtaget med stor lydhørhed.

gregersDH.dk