Anders Matthesen i Gasværket (Foto: Rikke Juellund)
KVÆL DE PANFLØJTER
Anders Matthesen kører ekstravagant sololøb i Gasværket med flotte slag – nogle af dem i luften, men ok.
*****
Anders Matthesen er flippet ud over de bolivianske indianere, der nu har spillet ’El condor pasa’ på deres panfløjter på Rådhuspladsen siden Københavns volde faldt i 1857.
Hvad har de nu gjort?
Ikke andet end at blæse og blæse i deres forpulede panfløjter.
Det får ham så til at aflevere en helt overdådig gang sproglig ekvilibrisme, hvor han kærligt og uforskammet endevender indianske karaktertræk, vaner og generelle mærkværdigheder. Den varer fire minutter. En infernalsk svada formuleret i germansk-grammatikalsk udvidet præsens, sprøjtebehandlet med rap fra hans verbale graffitidåse.
SOLOKADENCE
Salven viser et par ting, der er karakteristisk for hans stand up show i Gasværket.
Dels at han er godt forberedt. De fire minutter render ud af munden på ham som maskingeværild og må være total nedskrevet i al sin komplicerede ordvalg. Et virtuosnummer i sig selv. Næsten som en solokadence i en wienerklassisk violinkoncert.
Dels at han sætter sit halvanden times show sammen med sikker beregning.
Indianerne dukker op ikke langt fra slutningen af det halvanden times show. Han har arbejdet sig igennem store, tilsyneladende hulter til bulter-forløb, men strammer så til med noget, han vil have tændt for. Nemlig irritationen over fordomme og regler.
HUDFARVER
Indianer-sekvensen er et led i en stribe vittige endevendinger af vores stivbenede rubricering af folk af forskellig hudfarve. Hele tiden med en præcisering af, at man ikke behøver være racist for at tillade sig at blive irriteret på hvide og sorte, gule og røde. Tak for indianerne på Rådhuspladsen, men kunne de for helvede ikke nøjes med at spille ’El condor pasa’ hjemme i dagligstuen. Bare af og til?
Derfor går han heller ikke af vejen for at iføre sig en dannebrogs-trøje til sidst. Man har vel lov at være glad for at bo i Danmark. Og lov til at give en fræk unge en skideballe i supermarkedet, selvom han er sorthåret. Uden at blive beskyldt for at være nazist eller medlem af Dansk Folkeparti.
FORBUDS-DANMARK
De løse vittigheder og sjoferter samler sig samtidig i en flod af eksempler på latterlige spilleregler i vores hverdag.
Det er en af styrkerne i showet, at han hele tiden er nede i hverdagseksempler. Hos bageren. I modebutikken. I biltrafikken. I parken.
Det kan godt være, at vi ikke vil få savl i mundvigene ved at forestille os Matthesen tage nøgensolbad i Frederiksberg Have, men han skal have lov at brokke sig over, hvorfor han ikke må, når hunde må.
Forbuds-Danmark er groet op. Svenskerne skal ikke være alene om skilteskoven. På et tidspunkt lukker Matthesen sig inde i et glasbur oppe på galleriet i Gasværket for at demonstrere, hvor svært det er at være selskabelig i rygernes forvisnings-lokaler.
Han efterlyser i det hele taget noget mere frit slag. Han har set sig glad i det juridiske udtryk ’Bonus pater’, der står for ’almindelig sund fornuft’. Ikke noget chokerende livsfilosofisk projekt. Men ok.
GAB
Der er nok at tage fat på i dette show, der er helvedes langt, men med flotte slag, mange der rammer, nogle mest i luften, men hvad: Luften i kongeriget er jo også tyk af vrøvl, der har godt af slagene.
Det er en vigtig del af Matthesens professionalisme, at han hele tiden er i stand til at jonglere med tempoet, skrue op og ned, modulere stemmeklang og stemmestyrke, lege med dialekter og sproglige særheder. Selvfølgelig snuppe et tilråb fra en tilskuer og vende det, uden at det bliver pinligt.
Men også få de mindste ideer til at gro til stor komik. Når han f.eks. overvejer det interessante spørgsmål: Hvorfor holder folk sig for munden, når de gaber? Så er næste skridt selvfølgelig at synge en Kim Larsen-sang med hånden for munden. Kombinationen af det absurde og velkendte er den oplagte grin-udløser.
UDEN GEMYSE
Som så meget andet i hans Gasværks-forestilling. Uden medvirken af andet end manden selv og en mikrofon.
Der er udsolgt langt hen ad vejen, og sådan en forestilling uden nogen form for gemyse må give Gasværket et økonomisk rygstød til at lave større anlagt teater langt frem over.
