ANDERS OG AUTOCAMPEREN

Anders Matthesens show ’Anders’ er ham selv, anskuet i strakt arm fra indespærringen i den autocamper, der er billedet på, ikke bare turnélivet, men livet i det hele taget.

’Anders’ spiller i Falkoner Salen indtil showet skal på en landsomfattende turné.

*****

NÆSTEN et par timer. Alene på banen. Ok. Vi husker da godt, når Bresjnev eller Krutstjov stod der og talte tre timer i træk til partiets årlige kongres i Kreml. Lange enetaler er en særlig sportslig disciplin.
Anders Matthesen klarer sig med under et par timer.
Der blev ikke leet meget i Kreml. De skulle lige have haft Anders Matthesen på talerstolen. Eller på scenen. For Matthesen indtager scenen fra øst til vest.
Indtager den med sin mærkelige gangart – det er måske den, der har givet ham tilnavnet ’Anden’. Som han nu har forkastet til fordel for ’Anders’. Gangarten har han beholdt.

PÅ VANDRING

Som stand up’er vandrer man konstant. Alene det ville aldrig være gået på Sovjetkongresserne. Anders Matthesen vandrer og vandrer.
Man spekulerer nogle gange, hvorfor den rastløse vandren hører med til kunstarten stand up. Hvileløs vandren frem og tilbage som en tiger i Zoologisk Have.
Dave Allen – den irske komiker – sad på en høj stol og var styrtende morsom. John Stewart sidder lænket til sit skrivebord. Jeg ved ikke, hvad Gustav Esmann gjorde på Sommerlyst på Frederiksberg for 100 år siden, når han fik det københavnske publikum til at kvæles i latter. Danmarks bedste kender af den tid, John Chr. Jørgensen, beskriver ham i sin nye bog som Danmarks første stand up’er.

EN RÆV

Men altså: Matthesen i Falkonercentret. Hvor han havde premiere denne aften på sit nye show. 
Han er en stand up-vandrer. Og snakker som et vandfald, for det hører med til genren anno 2012. Snakker om sig selv. Stort set hele tiden. Men han er også en ræv, der ved, hvordan små pauser fungerer, så vi skal tro, han tænker sig om et sekund eller to for at finde på noget. Vel gør han ej. Han ved præcist, hvad han vil.
Det er styrtende morsomt. Kunne være grænseløst selvoptaget. Men nej: Matthesen har en forsonende måde at få sin egen person, sine egne vaner, sin egen tilværelse til at være lattervækkende. Ikke latterlig, men lattervækkende. Det gør en forskel. Lattervækkende, fordi alt, hvad han fortæller om sig selv, er genkendeligt for de fleste publikummer som identisk med egne vaner, tåbeligheder og komiske tiltag. Mere eller mindre. 

AUTOCAMPER

Som ramme har han valgt at knalde en total autocamper på scenen. Han kan vælge at udnævne sådan en autocamper til at være lige så lammende et borgerdyr, som han udnævner Keld Heick og Hilda Heick til – i al ondskabsfuld ømhed. Men, når han lukker den op og beskriver dens indre med toilet, garderobe, sofa og det hele, bliver den et glad hjemsted for vores allesammens groteske dagligdag, overvejelser og ustyrlige glæder.
Camperen åbner sig som et gigantiske skuffedarium. Matthesens samlede liv og sammenskrabede ejendele. Autocamperen som billede på det bur, men kapsler sig selv inde i. 
Og dér tager han så fat, ud fra det kinesiske mundheld, der lyder ’Hvis du ejer mere end syv ting, så er det tingene, der ejer dig’. Matthesens skuffedarium indeholder tre tusinde ting. Mindst. Barndommens tænder i en æske. Tons af klædningsstykker, som han kan gå catwalk i, men ikke nænne at kassere. Etc., etc.
Alt er anledning til nostalgiske sammenbrud. Tons af billeder, 3.000 portrætter af mor foran den samme busk i haven, eneste forandring er årstidernes gang på busken. Rikke Juellund er scenografen, der står for dette gigantiske marskandiseri, ikke ulig det, så mange af os – af ufattelige grunde – elsker at trækkes med.
Syv idiotiske sager bliver proppet i en æske, så livet kan blive overskueligt og af hensyn til kommende generationer. Han sætter fut til resten og ender med at lade æsken gå samme vej.

ØMME GRIN

Med denne autodafé slutter ballet. Han stiller skoene og sætter urnen med sin aske på pianoet. Jamen dog. Men vi får da en lille sang til livet til sidst, mens plukkede andefjer daler ned over ham og pianoet.
Det er en forestilling, der står totalt af på politisk revy-satire, gør hverdag til ømme grin og efterlader lige et par skæve, venlige hug til showkolleger, ud over familien Heick også til Rasmus Seebach, Kirsten Sigaard, Mick Øgendahl og Casper Christensen.
Næsten et par timers latter – som Matthesen selv deltager i, for han synes selv, han er sjov. Og det er han.

GregersDH.dk