Moeisha Ali Aden, Maryam Mursal, Bashir Billow og Libaan Sabrie i ‘I am also Somalia’ (Tegn.: Claus Seidel)

HISTORIEN

OM ET

LEMLÆSTET

LAND

En varm og fin fortælling om et mishandlet land: Somalia

Ide og instruktion: Ditte Maria Bjerg. Scenograf: Lisbeth Burian. Medvirkende: Moeisha Ali Aden, Maryam Mursal, Bashir Billow og Libaan Sabrie.

’I am also Somalia’ spiller i Pakhus 11 indtil 11. marts. Varighed: Knap 1½ time.

***

OGSÅ en slags teater. Skal vi kalde det dokumentar-teater.
Titlen er ’I am also Somalia’ – delvis kalkeret efter ’I am Charlie Hebdo’. Man kan opleve det i disse uger i Teater S/H’s regi, der har koproduceret forestillingen sammen med Global Stories, der arbejder med researchbaseret scenekunst – som navnet siger: Med internationale emner.
Det er en varm og fin lille forestilling. Skabt med de forhåndenværende søm, hvilket vil sige i det nøgne rum i Pakhus 11, den gamle bygning, der ligger ved Amerika Kaj i Frihavnen, og som før har været brugt af forskellige teatre.
Her møder vi nu et lille hold af somaliske aktører, der med video- projektioner, kort og enkle rekvisitter fortæller Somalias historie for at slutte i det musikalske med besøg af sangerinden Meryam Mursal, der for mange år siden måtte flygte fra Somalia, fordi hun faldt i unåde hos landets militære diktator og kom via Danmark til England, hvor hun nu bor i London.

Første del af forestillingen er interessant som en pædagogisk gennemgang af historien om et Afrika, der ved en konference i 1885 i Berlin blev splittet op af de europæiske stormagter i en stribe kolonier, grænserne tegnet med lineal og uden smålig hensyntagen til befolkningerne, der hverken blev spurgt om det ene eller andet, men på stedet kåret til 2.rangsborgere i kolonier, der kunne pumpes for råvarer og arbejdskraft. Somalias skæbne blev at blive kastebold for England og Italien, og i sin nyere tilværelse – efter oprør mod kolonimagterne – at blive selvstændig, men siden drevet ud i kaotiske stammekrige.

Det musikalske i forestillingen har som kerne historien om et flot stort nationalteater, der nu står og forfalder i Mogadishu – den netop meget omtalte hovedstad, som en gruppe danske embedsmænd har besøgt for at finde ud af, om sikkerheden i landet er sådan, at man kan hjemsende somaliske asylsøgere. De er vendt hjem med det svar, at det ikke rigtig er til at sige noget om, for de turde ikke gå uden for Mogadishus lufthavn og kikke efter. Af sikkerhedsmæssige grunde…
Vi så billeder af det nu totalforsømte teater, hvor Maryam Mursal var stjerne i sin tid. Det ligner en ruin i dag. Fungerer som bl.a. våbenlager. Men nu stod hun dér i pragtfuldt grønt og gav med majestætisk kraft flere sange fra sit gamle repertoire, ledsaget af en guitarspiller og korpiger. Og hun fik også som med- og modspiller en ung somalisk-dansk rapsanger med en naturlig optræden og en stemme, der kunne røre pigehjerter.

Det national-musikalske i forestillingen blev medrivende og bragte os tæt på et folk og en kultur, der befinder sig i mishandlet stand. Det markerede den unge sanger – Bashir Billow hedder han – da han mod slutningen ganske utvetydigt sagde, at hans Somalia var fortabt i sit kaos, og at udenlandsk hjælp af enhver art var spildt. Alt fordampede i korruption.
Den deprimerende konklusion ramte grelt ind i et hold unge somaliere, der har kastet sig ud i denne usædvanlige forestilling med tydelig begejstring og engagement, inklusiv Bashir Billow selv. Konflikt og tvivl serveret lige i synet. Tankevækkende.
Det glimrende initiativ til denne virkelig anderledes teateroplevelse er kommet fra Global Stories’ leder Ditte Maria Bjerg.

gregersDH.dk