Jakob Chr. Zethner og Magnus Vigilius i ‘Konsumia’ (Foto: Kim Malmose)
SIG DET MED SANG
Rasmus Zwickis debutopera er et dristigt og flot gennemført science fiction-drama med et relevant og forbløffende emne: Copyright!
****
ET stykke hen ad vejen siger man til sig selv: Opera? Er det en opera? Teater, jo. Musikteater, jo. Men de synger ikke. Så er det vel ikke en opera.
Men så kommer sangen. Sent. Og det er netop pointen. Det er en opera om sang. Sang som emne. Og mere end det: Sang som den åbenbare løsning på et kommunikationsproblem.
Det kan vi jo rigtig godt lide. Sang i operaer er tit det modsatte. Navnlig i nutidige operaer, hvor sang i gængs, vesterlandsk, skolet forstand let bliver en contradictio in adjecto, en selvmodsigelse. Stemmer skolet til skønhed, men anvendt til udtryk, hvor man måske lige så godt kunne bruge alverdens andre vokale udtryksmåder. Fra rock, til grønlandsk trommesang, fra musical til muezzinråb i minaretens tårn, fra Miriam Makebas click song til Ingeborg Munks jyske folkesang.
Eller hvor man simpelt hen siger: Dér føjer sang intet til. Tal dog. Blive ved skuespillet.
COPYRIGHT
I Rasmus Zwickis ’Konsumia’ kunne det sådan set være en hvilken som helst syngemåde, der var afgørende. Men han har altså valgt traditionel operasang som midlet. Fint nok. Og underordnet. For hans ide er et fremtidssamfund, hvor restriktionerne på, hvad der er afgiftspligtigt – pålagt copyright – er blevet udstrakt til al tale. Enhver tænkelig sætning eller ordkonstellation kan patenteres.
Hovedpersonen – der spilles af tenoren Magnus Vigilius – øjner fidusen:
Ingen har fundet på at patentere sang. Sig det med sang! Og du kan ikke rammes, forfølges, stilles for retten, få bøder.
GRÅDIGHEDEN
Det er ham og hans skæbne, vi følger gennem ’Konsumia’.
Det er noget af en pointe. En meta-opera. Som modigt og uventet tager et problem op, der er provokerende og interessant: Er vi i færd med at låse os fast i en omsiggribende klausulering af alt mellem himmel og jord i individualismens, og det vil sige: I grådighedens navn? Programmet til ’Konsumia’ nævner en lang række eksempler på f.eks. store IT-virksomheder som Apple, der prøver at patentere forskellige måde at kommunikere via touch screen.
SCIENCE FICTION
’Konsumia’ er altså en art science fiction opera. Ikke den første i verden. Haydn skrev i 1777 sin ’Il mundo delle luna’, månens verden. Karl Birger –Blomdahl sin berømte ’Aniara’ i 1959 – om mennesker på et rumskib, der er på vej til Mars, men kommer ud af kurs. Ruders ’Tjenerindens fortællling’, Janaceks ’Sagen Makropoulos’ – der er nok af vilde fremtidsfantasier.
Musikalsk er Rasmus Zwicki nok nærmest Philip Glass (´Planet 8´), som med sit forenklede tonesprog skaber vågen intensitet. Men Zwicki gør det med mere brogede og også mere raffinerede midler. Elektronisk og instrumental lyd blandes, genereres akustisk eller forproduceret, og bygger op både til og omkring sangernes udsagn.
Tilmed i tæt forhold til det visuelle, scenografi og video. Det er noget af det meget stimulerende ved denne opsætning, der er detaljeret, nogle gange ligefrem overvældende i sit visuelle udtryk – baggrunde, vekslende dybdevirkninger i kraft af manipulerede billedklip, på scenen optrædende personer, som samtidig overføres til storskærm o.l.
BIG BROTHER
Man kan diskutere, om Zwicki, der selv har undfanget idéen, skrevet librettoen og altså begået musikken, vil lidt rigeligt på en gang med dette over to timer lange værk. Ramme forbrugssamfundet – som titlen mere end antyder. Ramme teknologiseringen – robotter fungerer som politi. Ramme den kunstneriske frihedsberøvelse, som copyright-manien medfører. Det hele på en gang. Men omvendt hænger det godt sammen: Et fremtidssamfund på Big Brother-kurs. Og i musikalsk sammenhæng et stærkt indlæg i de evindelige kontroverser om tyverier og ’lån’ og rettigheder. Hvor Mozart frit kunne snuppe hvad som helst fra andre komponister og lade nodepennen brodere geniale videreudviklinger, kan komponister i en nær fremtid sidde med mulighed for at møde patenteret musik næsten hvor som helst. Blive generet af kolleger. Selv genere. Og komme til at spilde tid på retssager, formuer på advokater, slagsmål og ærgrelser.
MEDSPIL
Det er værd at nævne, at Zwicki har fået brillant medspil af scenografen Rune Brink, instruktøren Anne Barslev og lysdesigneren Jesper Pedersen. Og at den bliver sunget og ageret fint af Liv Oddveig Midtmageli, Helene Blum, John Christian Zethner. Bl. a. Foruden af hovedpersonen Magnus Vigilius.
Opførelsen denne aften var den sidste af seks forestillinger, der siden premieren har været nær ved udsolgte i Teaterhuset i Odense.
En forestilling, der burde kunne genopsættes.