Ole Lemmeke og Karin Bang Heinemeier i ‘Bang og Betty’ på Folketeatret (tegning: Claus Seidel)

*

*

*

*

*

DESPERADO

Nybesættelser i ’Bang og Betty’ ved genoptagelsen af Folketeatrets prisbelønnede forestilling om Herman Bang og Betty Nansen.

Dramatiker: Jacob Weis. Instruktør: Christoffer Berdal. Scenograf: Nina Flagstad. Medvirkende: Ole Lemmeke, Karin Bang Heinemeier, Morten Hemmingsen og Thomas Jacob Clausen.

’Bang og Betty’ har turné-premiere i Viborg på torsdag og kommer til København igen 17. februar for at spille på Hippodromen.

*****

’BANG OG BETTY’ – der er smæld i bogstavrimet. Som der er smæld i denne forestilling om Herman Bang og Betty Nansen,  skuespilleren – skuespillerinden, som Bang fortrækker at sige det – og den senere teaterdirektør.
Vi anmeldte ’Bang og Betty’ for godt to år siden ved premieren på Folketeatret. Stærkt begejstret.
Og genser den nu, hvor den sendes på en lang Danmarksturné i samme version: Christoffer Berdals instruktion og Nina Flagstads scenografi, et billede af lummer, københavnsk teaterfims anno slutningen af 1800-tallet – udstyret med geniale nyskabende væsener som hovedpersoner.
Ligesom der er smæld i titlens bogstavrim, kommer vi ikke uden om, at Jacob Weis’ prisbelønnede stykke stadig har tyngden i Ole Lemmekes fanden-i-voldske skildring af Herman Bang, den desperat søgende, selvfikserede forfatter og instruktør, en mand i døgndrift-kamp med sit homoseksuelle jeg, sin infernalske skabertrang, sit verbalerotiske flammehav og sit ekstremt sårbare sind.

DEN NYE BETTY

Det er Bang, Jakob Weis vier opmærksomheden.
Næsten uundgåeligt, når man har lagt handlingen omkring århundredeskiftet, da Bang var i fyrrerne og Betty Nansen var i tyverne. ’Bang og Betty’ tipper skævt, hvis man regner med, at titlen dækker over en ligevægtig magtkamp mellem de to ikoner i dansk teater.
Bang er særlingen, den interessante, hvor Betty Nansen er den store personlighed i svøb.
Det interessante ved genopsætningen af ’Bang og Betty’ er så især, hvordan Karin Bang Heinemeier nu er trådt ind i stedet for uropførelsens Cecilie Stenspil. Skikkelsen er ikke meget forskellig fra den, Stenspil skabte, men vi ser især i 2. akten, at råstyrken i Stenspils måde at gribe rollen an på, stadig er der, men tilføres en moden, udefinerlig farlighed. Jeg synes man genkender de undertoner af femme fatale, som jeg husker fra i hvert fald fra Karin Bang Heinesens mystiske rolle i ’Grünfelds forsvar’, vinderprojektet i Teater V’s dramatikerkonkurrence for fire år siden. Heinemeier har spillet mange roller siden da, især på Det Kgl., men det er det faretruende, sikre kvindemenneske på Teater V, der dukker op i erindringen.
Andre roller på Folketeatret er nybesat. Casper Crumps rolle som den unge skuespiller, der indstuderer tjeneren i ’Frk. Julie’, er nu Morten Hemmingsens, og i rollen som den unge, aggressive Johannes V. Jensen har I Thomas Jacob Clausen i stedet for Laus Høybye. Begge godt fungerende.
En mere indgående anmeldelse af ’Bang og Betty’ findes på bloggen fra uropførelsen 4.10. 2012.

gregersDH.dk