Nicolaj Kopernikus, Iben Hjejle og Anders W. Bertelsen i ‘Shakespeares samlede værker på 97 minutter’ (Tegning: Claus Seidel)
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*FJAS MED SHAKESPEARE
Faren for skolekomedie lurer, men smuldrer under den uimodståelige leg mellem Anders W. Bertelsen, Iben Hjejle og Nicolaj Kopernikus.
Spiller på Bellevue Teatret indtil 15. november
****
DET er en mere end 25 år gammel joke. Nu snupper Bellevue Teatret den og sikrer sig delagtighed i den rungende latter: Shakespeares samlede værker dekonstrueret og fyret af på 97 minutter.
En pjanket affære. Umulig i de forkerte hænder. Men fyrig som en brunstig galophest i hænderne på Iben Hjejle, Anders W. Bertelsen og Nicolaj Kopernikus.
Faren for skolekomedie lurer, men det vender de tre til uimodståelig leg med smittende overskud.
Det er morsommere end Det Kgl.s eksperiment i foråret med ’Tigerhjerte svøbt i kvindehud’, der var en forsøg på at flette en række shakespearske kvindeskikkelser sammen for at dokumentere de flammer, der står ud af Lady Macbeth og hendes søstre på godt og ondt. Et behjertet eksperiment, men ustyrligt og tungt.
Forestillingen på Bellevue har ingredienser, der kunne flyttes til den nærliggende Cirkusrevy, hvis man var i dét humør.
Det en kæde af finter mellem skuespillere, der kender hinanden, ustandselige i deres indbyrdes konkurrence om at erobre publikums opmærksomhed. Lige fra deres første magtkamp om at få ordet for at fortælle, hvad det hele drejer sig om, til deres rablende lyn-omklædninger og skiftende rollebesættelser undervejs.
SLAGNUMRE
Publikum bliver ikke budt på svære gættelege om, hvad de tre springer ud i. Af 37 mulige skuespil blev slagnumrene bragt uhæmmet på banen: ’Othello’ , som resulterer i en langvarig disput, om hvorvidt titelrollen kan spilles af et sminket blegansigt eller bør være den ægte mohr.
’Romeo og Julie’ med Kopernikus som smægtende Romeo og Anders W. som Julie – absolut absurd, og øretæveindbydende suffleret af Iben Hjejle, der mener sig selvskreven til at spille Julie. Vi mindes Lars Mikkelsens følsomme Julie-udgave på Republique for en del år siden.
’Richard 3.’ med Iben Hjejle som kongelig pukkel på ryggen af Anders W. Og de tre hekse i ’Macbeth’ dukkende op af en kuffert med deres onde varsler.
Men skam også ud i hjørner som ’Titus Andronicus’, sjældent spillet, men her en festforestilling af mord og henrettelser med Hjejle som skarpretter og Kopernicus som hele striben af ofre – kommenteret af Anders W på håndholdt mikrofon og samtidig leverandør er en syndflod af orale lydeffekter, et helt batteri af grynt og knas og hvæs i ubetvingelig og hæsblæsende tempo.
Kulminationen på det topmålte opkog af Shakespeare er ’Hamlet’, der udfoldes i ikke mindre tre udgaver. Først en på ni minutter, så en kort version på to minutter, så den korte version spillet baglæns.
I en epoke af dansk teater, hvor ’Hamlet’ er spillet på flere måder, end der er pizza-variationer på tavlen henne hos Ricardo på hjørnet, er dette den ultimative fast food-udgave. Egnet til at få galt i halsen. Af latter.
Shakespeare-politiet vil nok kræve både spillere, instruktør Nikolaj Cederholm og tekstbearbejder Line Knutzon anholdt. Kravet vil blive mødt med endnu mere latter.
gregersDH.dk