'La bohème' Den Jyske Opera 9.10.2014 Anm.

Gabriela Istoc og Jung Sao Yun som Mimi og Rodolphe i ‘La bohème’ (Foto: Den Jyske Opera)
*
*
*
*
*
*
*
*

MIMI BANKER PÅ

 

Den Jyske Operas ’La bohème’ har tourné-forestillingers særlige problemer, men er musikalsk af høj kvalitet.

 

Den Jysk Operas ’La bohème’ som hørt i Værket i Randers. Forestillingen er på turné frem til 26. november og kommer også til København undervejs.


****

TOURNÉOPSÆTNINGER har deres charmerende særheder. Især scenografisk.
Den ’La bohème’, som den Jyske Opera nu er på vej med landet rundt, er bygget op af nogle fikse huse i legoklods-format, tegnet med henvisning til Louis Philippes Paris. Nemme at flytte rundt på, for det er en kondition på turnéer.
I første akt lukker de sig om de glade kunstneres baggårdsatelier – vi kommer til at miste noget af trapperomantikken, da underbo Mimi banker på. Men skidt med det. Så kører søjlerne i stilling til 2. aktens Cafe Momus og julestemningen, og det går ok. Men det gør det ikke rigtig i 3.akt ved byporten, hvor klodserne flytter sig, men ikke flytter vores bycentrum-fornemmelse. Vagter og bønder med grønt bliver noget rod.
Og så har den spanske scenograf noget helt særligt for, eller er det hans instruerende landsmand? Der står en seng midt i gadebilledet! En forudgreb til 4.aktens triste dødsscene, hvor Mimi skal drage sit sidste suk hjemme i atelieret?
Måske. Men ’La bohème’ er undfanget i såkaldt veristisk stil, operaen er tænkt i henrik ibsensk hverdagsnaturalisme. Og vi vil ikke have en seng stående, hvor den ikke hører til. Men nu står den der altså og flyder i 3.akten ved byporten, og den kan jo så bruges til, at maleren Marcello og hans omkringføjtende kæreste Musette lader den være en art rullende kasteskyts i deres slagsmål.

ÅNDELØSE SEKUNDER

Sært og skønt som vi i øvrigt har det med den opera!
Den er jo musikalsk lammende effektiv. Drejet af Puccini med den mest udspekulerede, beregnende jagt på dramatiske virkninger – i det små f.eks. i de fire kunstnerkammeraters pjank, og i det store med berusende kombination af orkesterklang og vokale linjeføringer hos sangerne.
Vi har det – i de åndeløse sekunder, da Mimi og Rodolphe kravler rundt på gulvet og leder efter hendes tabte nøgle –  lige som børn, der får fortalt den samme historie igen og igen efter at have tigget om den – vi genoplever situationen nyfødt. Som vi gør det i situation efter situation operaen gennem, Forudsat selvfølgelig, at vi har et orkester og en dirigent i graven og sangere på scenen, som lever situationerne ud og har de vokale forudsætninger, vi kræver.
Sådan opleves det lykkeligvis i denne jyske udgave.

FRA JYSK AVL

En udgave, som mare ikke er særlig jysk – operaen i Århus har jo med sin nye chef, den irske Annilese Miskimmon, efterhånden drejet produktionerne definitivt fra jysk avl til internationalt altfavnende parader af udefra hentede kunstnere. I denne omgang en aldeles glimrende Rodolphe, den sydkoreanske tenor Jung Sao Yun. En henrivende Mimi i strube og krop hos den rumænske sopran Gabriela Istoc, en finsk Marcello, Walttari Torikka, og polske Katarzyna Mizerny som en flammende Musetta, bare for at nævne besættelsen af de fire centrale partier. Dirigenten Michael Balke er hentet fra Tyskland, og instruktør og scenograf er som sagt fra Spanien – deres navn er Ricardo Cuerda og Alfonso Mora.
Hvad vi så og hørte ved denne opførelse, der fandt sted i Værket i Randers, var endda opsætningens 2.hold! Altså hvad angår sangerne.
Kunstnerisk kan ikke en kat gø af, at niveauet på mange måder er i høj klasse. Men det giver da nogle overvejelser, at ikke bare danske scenografer og instruktører vælges fra af den irske operachef, men også vores hjemlige, højt uddannede sangere.
Det er selvfølgelig en art trøst, at mange af dem, der kunne være tale om i f.eks. hovedroller i ’Bohème’, befinder sig på glimrende opgaver rundt i verden. Så vi tager det rimeligt roligt. Også når vi taler om instruktører og scenografer. Vi skal ikke være beskæftigelses-terapeuter. Og opera er en global kunstart.
Men vi venter nysgerrigt på, hvordan Annilese Miskimmon besætter Carl Nielsens ’Maskerade’, hvis hun en dag vil sætte den op.

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *