Shauna Kotka højt til vejrs under kuplen i Cirkusbygningen (Foto: Wallmans)

NOK TIL ALLE SANSER

Øjne i nakken og alle sanser i skudstilling – det er kravet ved det gigantiske Wallman-show i Cirkusbygningen.

’Wallmans Dinnershow’ i Cirkusbygningen spiller helt frem til 13. juni 2014 dog kun på torsdage, fredage og lørdage.

*****

INGEN grund til at tage til Las Vegas. Ikke engang drømme om det. Hvis det altså er drømmen om at drukne sig i kæmpeshow med hele skuffen trukket ud, det handler om.
Den drøm kan man få opfyldt henne om hjørnet hos Wallmans i Cirkusbygningen.
Det er stort, det er imponerende, det er underholdning, der går bersærk, som ellers kun amerikanerne kan gå bersærk – mine forældre fortalte undertiden om Cirkus Ringling&Barnum, som de havde oplevet i deres amerikanske ungdom – med dobbelt cirkusarena, elefanter til højre, artister i trapez til venstre. Det hele på én gang. Øjet kunne ikke få nok.
Wallmans nægter sig heller ikke noget. Du skal have øjne både for og bag, f.eks. i nakken. Terrasser og trapper er i sving, flere samtidig, og det gigantiske cirkusrum bliver taget i brug helt op under loftet, når vi skal havde det store gys med artisterne, der som vægtløse robotter indtager luften under kæmpekuppelen.
Har man ikke ellers øje for dette forbløffende bygningsværk, så får man det sandelig som publikum hos Wallmans.
Midt i den artistiske tummel skal man også kunne fornøje sig med at indtage og gerne nyde en drønende middag, hvis ædlere dele jeg ikke skal fordybe mig i.

MUSKELSTÆRKT

Men alle sanser må således mobiliseres, sandelig også hørelsen, for der er musik for alle pengene, musik med overvældende krudt i disco, blues og rock – man kunne såmænd godt snuppe en enkelt lille adagio-sats af en Mozart-strygekvartet ind imellem for at få sat det hele i relief. Kontrast-effekt er ikke altid det værste i så muskelstærk underholdning, som vi oplever her.
Ikke fordi der ikke er kontraster i det gigantiske show: De spændstige, elegante dansedamer afløses eller suppleres af kraftfulde sangerinder med krop og stemme til at klare opgaverne for et helt new orleansk gospelkor, om det skulle være. Det er så det gynger!
Krop er der i det hele taget på alle områder. Mandlige sangere og artister, der udbygger de små pip, vi andre laver ved morgengymnastikken til utrolige, korporlige ekstravagancer udført f.eks. på den gigantiske plint, der fylder arenaens centrum. En af de flotte fyre endda med en slangesikker håndtering af sit luksuslegeme, til salens kvindelige henrykkelse iført traditionelt undertøj fra nærmeste Magasin du Nord.

INTERNATIONALT

Nogle af de medvirkende i det store show er gengangere fra tidligere Wallman-sæsoner, f.eks. den prægtige iranske sangerinde Malena Tyvung med den lige så prægtige, storladne fysiognomi eller svenske Kajsa Borg – besætningen er i det hele taget internationalt bestykket. Også Norge, U.S.A., Tyskland, Australien og Brasilien er repræsenteret, Sverige i ekstra grad. Wallman har jo sine rødder i Sverige. Den musikalske chef for showet er svenskeren Frederik von Wachenfeldt.
Og Danmark? Jo, Kajsa Borgs makker i flere sange, den imponerende Jasmin Gaby er dansk. Eller Teit Samsø, sangerskuespilleren, som vi kender fra Fredericia Musikteaters forestillinger. Et Wallman-job har flere sider konstaterer vi: Unge Samsø varter op ved bordene ind imellem, ligesom de fleste af artisterne og sangerne. Ingen skal komme sovende til det i kunstens verden.
Flothederne i showet kulminerer med et par numre, der scenografisk udnytter selve spillescenen med alle midler, også videoteknisk. Især et nummer, der nærmest bringer os på skødet af et amerikansk slagskib med strittende kanoner og hele holdet dansende i marineuniformer. Det gav måske lidt mindelser i baghovedet om kommandoen ’Send the marines!’ i betragtning af den øjeblikkelige verdenssituation. Men næppe tiltænkt.
Showet varer sine tre og en halv time med breaks mellem i alt ti numre.
Mæt på alle ledder vandrede vi ud i den lune sensommeraften og efterlod det ryddede dansegulv til de umættelige.

gregersDH.dk