Kathrine Høj Andersen og Rasmus Fruengaard i ‘Combertyrens nosser’ (Foto: Nils Krogh)
KOM HJEM, KOM HJEM
Rørende hjemstavnskomedie på Jomfru Ane Teatret som samarbejdsprojekt med Aalborg Teater
***
DÈR står Cimbertyren og snerrer på Aalborgs Vesterbro. Og henne om hjørnet på Jomfru Ane Teatret bliver dens nosser klasket på bordet, så det brager. Et par ordentlige klodser. Hugget af dyret som led i et væddemål.
Det er et nøglepunkt i teatrets nye forestilling. En folkekomedie af den slags, der ikke laves for mange af i dansk teater. Nærmest en hjemstavnskomedie. Nogle advarede mig og sagde, at stykket mest var for aalborgensere med lokal insiderviden. Det holder ikke. Hvis det gjorde, kunne man heller ikke forstå ’Maria Stuart’ eller ’Don Carlos’ uden at have rede på de europæiske kongehuses stamtavler.
Cimbertyrens klumper er alment begribelige rekvisitter og resten er nogle lokal-finter til steder og værtshuse, som kan være hvor som helst.
BY I FORVANDLING
Victor Marcussen – skuespilleren, der også var instruktør på efterårets Lars Lilholt Teaterkoncert på Aalborg Teater – krabber frem på scenen, en sømand fra de store have, gået i land og hjemkommet til en Aalborg i forvandling.
Så er tonen slået an. En sang til byen og dens mennesker og skæbner. Sømanden lunter sig gennem forestillingen og er også den, der afslutter den. Drukket og slidt op udånder manden på bardisken nytårsaften. I et værtshus, der skal lukke ned den aften for at give plads til en smart café i det nye år.
Så altså…komedie og komedie. Vi er mere til en sentimental og ganske rørende blanding af hygge og social tristesse. Tilsat studenterfjas af et par knægte, der jonglerer med tyrens og egne nosser som en understregning af, at Aalborg er en festlig by, hvor der kan ske lidt af hvert i livsglædens tegn, men at der også er lidt uro i jordbunden: Ryger værtshusene sig en tur? Sku’ man måske hellere tage til København?
TAL PÆNT, BØRN
Knægtene spilles af Carsten Svendsen og Lars Topp Thomsen, og snøret ind i forløbet er Laura Kold, den flinke sygeplejerske, der både kan nurse den ene af studenterne i dynerne og være sømandens Florence Nightingale. At hun så også er den anden fyrs søster, bringer affæren hen i nærheden af den rene ’Beverley Hills 90210’-klon. Som kun brydes af, at også mor er med i billedet: Gitte Siem som en gribende ’jeg-koger-kartoflerne-og-bager-kagerne’-og-’tal-pænt,børn’-mor.
Sideløbende med denne familie-idyl løber en mere barsk historie om bartenderpigen, der får sin kæreste og barnefar hjem fra spjældet til opgør, og forsoning, og opgør igen. Kathrine Høj Andersen og Rasmus Fruengaard – fint, straight og ganske bevægende spillet.
Det er Per Smedgaard, der har iscenesat – han kan noget med at time og skabe intensitet i pauser og stilhed mellem de medvirkende. Stine Martinsens trappe og sliske-scenografi giver fine muligheder for variation i spillet.
COMEDY-ØRE
Forfatteren til stykket er aalborgenseren Kristian Erhardsen, der skrev ’Fucking Aalborg’ til Aalborg Teater sidste år. Han har et fint comedy-øre. Når han kan lade Gitte Siem som de unges mor fortælle om farens pludselige død på et toilet i storcentret og som en oplysning nævne, at det var omtrent dér, hvor de plejer at købe hakket oksekød, så får historien lige et uventet, forbløffende og troværdigt break. Erhardsen skriver perfekt i den stil, der nogle gange kan gøre tv-serierne til at holde ud – når de ellers gider bevæge sig lidt væk fra politi og røvere-og-soldater trummerumen.
