'Vi skal bygge en zoologisk have' Mungo Park Teater 2.9.2014 Anm.

Nicolai Jandorf, Christine Albeck Børge, Maria Rich og Anders Budde Christensen i ‘Vi skal bygge en zoologisk have’ på Mungo Park (tegning: Claus Seidel)
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*

 

FRIKVARTER

 

’Vi skal bygge en zoologisk have’ er Mungo Park-holdets pudsige slapper
oven på den benhårde ’Boys don’t cry’, som bragte dem i Reumert-fokus.

 

Spiller på Teater Mungo Park i Allerød indtil videre

 

****


DET er helt vildt. Fjollet. Skævt. Komisk. Guddommeligt vrøvl.

Mungo Park holder på en måde frikvarter med forestillingen ’Vi skal bygge en zoologisk have’.
Oven på at have slynget sæsonens skarpeste tomahawk på den danske teaterprærie af sted med stykket ’Boys don’ cry’ tidligere på sommeren, har de stirret på hinanden, de fire skuespillere og sagt: *Hva’ så?’
Det er blevet til – som et klassisk tv-program hed: Nu til noget helt andet!
Og noget helt andet er en spøjs ide. En af spillerne, Christine Albeck Børge har sat sine to børn og deres kammerater til at lege, at de skal bygge en zoologisk have. Og så optaget alt det, ungerne har sagt til hinanden i den anledning, hobet dyngerne af snak og replikker sammen til et manuskript, hvor dialogerne hænger sammen på må og få, men alligevel med deres egen tossede facon og logik.
Teatret har så givet produktet til skuespiller-instruktøren Stine Schrøder Jensen, der har morderlig sans for absurd fysisk teater.
Hun har sagt: Vi leger, at al snakken foregår på en tegnestue mellem fire arkitekter med opgaven: Byg en Zoo.

 

FLERE LAG

Forestillingen, der varer mindre end halvanden time, opleves som en god griner i flere lag.
Vi ser de fire voksne på deres tegnestue pludre løs, skændes, dumme sig – en smule om dyr og bure, men mest om alt muligt andet dagligdags, hvem har hugget min mad?…  Du har taget min stol… Jeg har vist hæmorider… Er du kristen? Så bed en børn, lad os høre!… etc., etc. Har du lus? Nej, ikke i dag, det er weekend. Lusene er muslimer. De faster om søndagen…
Altså replikkerne brugt som parodi på voksensnak på en arbejdsplads.
Samtidig omstiller vi hele tiden ord og sætninger til den egentlige børnesnak. Drejer på knappen og hører og ser alt, hvad der sker og bliver sagt som originalt dér, hvor det er hentet. Ser ungerne fjolle rundt, som var de i klasselokalet, diffuse, et henrivende skoleeksempel på tonen i en klasse, hvor læreren har opgivet og de dejlige unger gør og siger, hvad der passer dem.

 

DOBBELT

ET eller andet sted undgår vi ikke at aflæse alt som ord, der er kommet ud af munden på Christina Albeck Børges egne børn og kammeraterne. Dem kender vi ikke, men hun er selv med i stykket, og hvem kan befri sig for at tolke hendes listige smil undervejs som noget i retning af: Hør alt det, ungerne har rendt og fyret af! Hun er dobbelt med i stykket.
Det rutcher deruda’ – arkitekter, tegnestue, ungerne, zoologisk have.
Og Stine Schrøder Jensen sætter med sin vanlige sans for absurd komik så meget turbo på gøglet, at vi med løftede øjenbryn og glad undren følger de fire skuespillere, Maria Rich, Anders Budde Christensen, Nicolai Jandorf og selvfølgelig Christine Albeck Børge, i deres samspil – som et sjovt intermezzo, et frikvarter, oven på deres benhårde ’Boys don’t Cry’.

 

gregersDH.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *