Ann Petersen fra koncerten i aftes i Tivoli.
Hun sang Isoldes ‘Liebestod’ i Tivoli, som hun gjorde ved opførelsen af ‘Tristan og Isolde’ på De Jyske Opera i 2012, hvor hendes Tristan var Robert Gambill. Anmeldt 19.8. 2012. (foto: Anders Bach)
*
*
*
*
LYSENDE
Hun er scenekunstner. Og sangkunstner. Det beviste sopranen Ann Petersen over al måde med sin koncert i Tivoli i aftes.
*****
HUSKER jeg rigtigt, så indledte Birgit Nilsson som regel sin årlige optræden i Tivoli med ’Dich, teure Halle grüsse ich wieder’ – Elisabeths eksplosive entré i 2. akt af ’Tannhäuser’.
Ann Petersen havde også det glansfulde nummer med i sin Tivoli-koncert i aftes. Ikke som indledning. Først efter pausen.
Hendes attitude var værd at bemærke. Hun havde i første afdeling sunget Richard Strauss’ ’Vier letzte Lieder’, sange, der dufter tungt af sommervarme og mørnede roser på kanten af efteråret. Resignation og kontemplation og liv, der ebber ud. De er skrevet efter 2. verdenskrig kort før hans død i 1948, uropført nogle år efter af Kirsten Flagstad med Furtwängler som dirigent. Sunget nu af Ann Petersen med al hendes overlegne vokale linjeføring, indadvendt. Ikke en bevægelse i kroppen. Alt fordybelse.
Og så, her efter pausen: En sopran fyldt af næsten tøset glæde under det jublende orkesterforspil til Tonhalle-arien. Øjnene lysende af forventning. Vi er pludselig på operascenen, spillet er i gang, hun er en Elisabeth, der er grebet af situationen: Sangerkonkurrencen, der skal begynde om et øjeblik i hallen på Wartburg.
En scenekunstner. Det er Ann Petersen.
Og sandelig en vokalkunstner. Hun kan tæmme raffinerede detaljer hos Strauss med sin formidable teknik, farve ord og passager i skiftende afskygninger, udnytte de særlige resonansrum, hun er i besiddelse af, til at sløre eller åbne for klangen i en indstudering, der tillader hende næsten at lade hånt om vejrtrækningsmanøvrer.
På samme måde som hun behersker de store og mere massive linjer i Isoldes ’Liebestod’, som afsluttede denne koncert, loyalt ledsaget af Tivolis symfonikester og den unge kinesiske dirigent Perry So – og når jeg nøjes med at sige ’loyalt’, så er det fordi So tydeligvis er en dirigent, der markerer sig mere ved livlig påpasselighed end større forståelse og indlevelse i sangens og sangeres væsen og natur. Han lever sit eget liv med orkestret.
gregersDH.dk
Kære Gregers
Er inde for at tjekke din anmeldelse af ‘IFØLING – en krigsballet’, men du var i Tivoli i går og det lyder som om det var en dejlig oplevelse. Gå dog ikke glip af balletten på Skuespilhusets store scene. Den danses til d. 3. juni.
Knus,
Mette
Kære Mette – nu er jeg ved at indhente med svar: Jeg så ‘I føling’ lørdag den 24 – to dage efter premieren. På ‘I føling’-premiereaftenen var jeg ganske rigtigt i Tivoli til Ann Petersens koncert.