*

NØDSKRIG

 
Line Mørkeby har med ’Bye Bye Yue You’ rettet harmdirrende skyts mod
vores – og sin egen – manglende evne til at stille noget op mod alverdens rædsler. 
 

Spiller på Teater Katapult i Århus indtil 12. april

***

DU godeste! At få tildelt en 1.række plads til en forestilling, hvor de medvirkende slås og voldtager for ens fødder. Sprøjter hinanden over med sort blæk, mens en vindmaskine i kulissen sætter scenestøvet i tsunami-hvirvler ind over os. Efterfulgt af uendelige mængder af sønderrevne papirstumper. Og ned fra himlen imaginære pengeorgier i seddelform. 
Teater i close up.
Dette voldsomme regi er Line Mørkebys markering af en totaldesperation, hun har lyst til som dramatiker at overvælde os med. Os og – især – sig selv. Desperation over verdens forfærdelighed. In casu helt konkret inspireret af en grov nedkørsel af en lille pige på en kinesisk gade, en hændelse, der optog medierne for nogen tid siden. (En ’hændelse’ – et af de småtteri- og uskyldsklingende gloser, vi bruger i det journalistiske nyhedssprog, ligesom alt er ’historier’. Selv de mest rystende katastrofer).
Overvælde os. Og især sig selv, konstaterer vi. For Line Mørkeby lader en af skuespillerne optræde som hende selv. Forfatteren i desperat krise, dramatikeren, der kæmper for at forløse og rive sig ud af eller for at forstå, hvad fanden hun som dramatiker skal stille op med vreden over al den ulykke og fordærv, hun er omgivet af. Skal det bruges til at lave teater? KAN det bruges? Spørger hun sig selv.
 

NØDRÅB

Forløbet i stykket er aldrig helt klart, det rutcher i mange retninger, men kærnen må opfattes som mareridt, hallucinationer, forfærdende forestillinger om alle mulige undertrykte handlinger, sex, magtkampe, længsler, der vælder frem i sind og sjæl i den uforløste kamp for at forstå og handle.
En stadig tiltagende opløsning i psykotisk vildskab, der kun tilskrives en årsag: At forehavendet: At skildre – nej, ikke bare skildre, men gøre noget VED raseriet over umenneskeligheder er håbløst.
Line Mørkeby har før været i lag med at skildre sin desperation over netop rædselsoplevelser og børnedød, f.eks. i ’Deadline’ på Teater Grob, hvor det var krigen i Syrien, der satte hendes pen i skred.
Men nu i ’Bye Bye Yue Yue’ går hun altså et skridt videre og sætter emnet til diskussion på scenen med sig selv som ’medvirkende’.
Det sker i en stærkere og stærke knytnæve af udfoldelser på scenen i den halvanden time stykket varer, en knytnæve af uforløste magtkampe mellem de tre skuespillere Sophie Zinckernagel, Kaja Kamuk og Peter Zandersen. Emil Hansen har iscenesat for fuld skrue i en konstant bølge af forskellig musik, der begynder og slutter med wienervals og det ene øjeblik kontrasterer handlingen, det næste skubber bagpå.
Den stigende kadence i voldsomhed gennem stykket bringer næsten effekten til status quo og svækker dermed til en vis grad Mørkebys hensigt med stykket. Men det er sandelig et konsekvent forsøg på at skildre et nødråb. Eller ligefrem foretage sådan et.

gregersDH.dk