*
*
*
ØF MED DJØF
Bureaukrati og management-dille er i vridemaskinen i ’DJØF med Løg(n)’ – et stykke blomstrende stand up-teater, nu flyttet fra Nørrebro Teaters Frederiksbergscene til den store luksus-scene i Ravnsborggade.
Udsolgt foreløbig til og med 18. januar
*****
NÅDADA! Her er noget der kan få mand af hus! Noget og nogen. Manden hedder Per Helge Sørensen, og det, der får folk op af stolene og storme til Nørrebro Teater er et show med titlen ’DJØF med LØG(N).
Sørensen – hvem? Forfatter, dramatiker, showman, står der. Måske går vi rundt med lukkede øjne og ører. Manden har skrevet og regeret i flere år. Men Sørensen i den branche er ellers Carl Erik eller – engang: Volmer.
Per Helge Sørensens show blev lanceret i oktober på Frederiksberg Scenen, Nørrebro Teaters annexscene. Af irriterende årsager var vi forhindret i at se showet dengang, men konstaterer, at det fyldte salen, og blev ved med dét, så det nu er genoptaget på moderscenen i Ravnsborggade med premiere i aftes – et tilløbsstykke i den grad, at der allerede er udsolgt måneden ud.
Hvad er det, der lokker? Titlen? Det dér DJØF lyder jo som et foderprodukt til de jyske svinestalde. Og navnet Per Helge Sørensen? Svært at se i neon.
SATIREORGIE
Man skal et minut ind i hans DJØF-forestilling, før det ringer rigtigt. Han begynder med at dele publikum op i to halvdele, for at de skal… hold kæft, skal hvad? Lige meget. Det er det gamle Forsamlingshus-trick. Ok. Er det med dén på!
Men så tager han fat – den pæne fyr i skjorte, slips og gråt habit – med en rablende talestrøm og manende håndbevægelser, som var han sælger for et nyt brand i kommunikationsbranchen, og det er sådan set det, han er. Sælger af budskabet om, hvor idiotisk det landskab er, folk i den administrative del af verden bevæger sig rundt i. Han kolporterer hele molevitten af management- og ledelsesdesign i private og offentlige virksomheder i en syndflod af latterliggørelse. Et satireorgie med sig selv i centrum som både igangsætter og offer.
Sørensen ligner ren stand up foran det røde tæppe i Nørrebro Teater. Ikke med andre rekvisitter end os, der sidder i salen – for salen fyldes godt nok – det mærker man hurtigt – af grupper af ansatte i diverse virksomheder og offentlige kontorer, hvor det er rygtedes, at de kan guffe frontalangreb på sig selv og deres kolleger og især overordnede i sig.
TÆSK
Vi er til managementtæsk i luksusklasse. Udviklingstæsk. Innovationstæsk. Og hvad vi ellers kan finde på at kalde det. Sørensen har med blændende akuratesse bygget en historie op, der river og flænser.
Historien, forløbet, adskiller hans show fra normal stand up. Han gør sig selv til personlig medspiller i et hold af akademiske djøffer i en ministeriel styrelse, som i desperat intern magtkamp og i lurvet klemme mellem over- og underordnede mobiliserer alle tænkelige kræfter for at markere sig.
De lancerer et projekt. Projektet glimrer ved at være nul og nix, kun tomme ord, der lyder flot. Den type bobler, vi kender til hudløshed, også fra virksomheders markedsføring. ’Mennesker betyder alt’ og i den dur.
De får arrangeret styrelsesseminar for 800 ansatte på Nyborg Strand, godkendt med indbildte, fortryllende omskrivninger af ministeriet – hele hurlumhejet med drinks, gruppearbejde, gæstetalere, powerpoints etc.
VILDT UNDERHOLDENDE
Korthuset bryder naturligvis sammen på et tidspunkt. Uden andet resultat end at det lever videre i nye versioner, hvor et innovativt ’projekt’ til enhver tid kan beskrives som en innovativ ’proces’, hvis nogen skulle finde på at gå de involverede på klingen og spørge, hvad projektet går ud på.
Vildt underholdende. Og afleveret med en sproglig præcision og selvfølgelighed, der emmer af god forberedelse, frækhed og indgående viden om irgange og labyrinter i departementers og styrelsers strukturer, mentaliteten i disse myretuer, hvor alle vælter sig i ledelsesteorier og strukturændringer og smisker opad, tramper nedad.
Hver en offentlig orne og privat øfgris vil have godt af at se Sørensen på Nørrebro. De vil få tårer i øjnene af Sørensens løg. Øf med Djøf.
gregersDH.dk
