Daniel Bohr (Foto: Dansk Musikteater)

*

*

*

*

*

*

*

*

FORELSKET  DANMARK

Instruktøren Daniel Bohr stak i hemmelighed af fra sine forældre i Sydamerika. Hans historie er som en rejse, en vældig Odyssé. Han fejrer sin 50. internationale og sin 40. danske sæson med iscenesættelsen af musicalen ’Fregatten Jylland’. Premiere 19. september i Musikhuset i Århus og efterfølgende landsturné. Til vinter med opsætningen af ’Evita’ på Det Ny Teater.

DANIEL Bohr ser forbavset på mig. En prøve er lige slut. Sveden perler. Han stryger over de tætte, viltre og grånende krøller. Slår ud med armene og ler sin drengede latter.

– Flyttede… flygtede, mener du. Jeg forsvandt. Med fragtbåd til Brasilien, bus til Santos, skib til Venedig. Videre til Danmark.

Hvorfor?

– Jeg måtte væk fra familien. Især min far. Vi var oppe at toppes. Vi er jo katolikker. Lever i meget latinske forhold. Forældre bestemmer alt. Især, når man ikke er gift. Han kunne ikke acceptere, at jeg var homosexuel. Heller ikke, at jeg talte om at studere psykologi. Et dørskilt med ’Daniel Bohr, psykolog’?? Ikke tale om. Man skulle være noget fint og akademisk. Sært nok: Han var selv kunstner… komponist, filminstruktør, kendt i hele den latinske verden for sine sange og film.

Men hvorfor Danmark?

– Familien havde boet nogle år i 60’erne i Spanien, inden den var havnet i Chile. I Spanien var jeg begyndt at lave teater. Producere og instruere. Jeg kom på rejser rundt i Europa. Blev straks forelsket i Danmark. I København mødte jeg Inger Rauf, der drev Boldhus
Teatret. Da jeg kom igen i 1972, fik jeg lov at lave en collage-forestilling hos hende, baseret på argentinske digte. Det kom der nogle fra Det Kgl. Teater og så. De tilbød mig arbejde på Det Kgl.

For din far og mor var du stadig forsvundet!

– Jamen, nu skrev jeg til min mor og fortalte, hvor jeg var, og hvad jeg lavede. Det med et kongeligt teater lød nok betryggende! De tilgav mig!

1972 begynder Daniel Bohrs danske løbebane som flittig iscenesætter. Især af opera og musicals – som den, der nu bringer historien om fregatten ’Jylland’s sejr ved Helgoland i 1864 på scenen. Bohr er i sin 40. danske sæson – nu ’Fregatten Jylland’ i Århus og til januar hans næste store Ny Teater-opsætning oven på mange succeser: ’Evita’! Han er tilbage for fuldt blus i sit fødeland Argentina!

– Vil du have en historie, jeg ikke har fortalt før? Min far havde engang den purunge Eva Duarte til audition i Buenos Aires. Hun smed straks tøjet og tilbød sig. Far afviste hende. Senere straffede den magtfulde Evita ham med fyring fra en topstilling.

Kommer den historie med på Det Ny Teater? 

– Det ved man aldrig…

HISTORIER og erindringer flyder fra Daniel Bohr. Om farfaren, der kom fra Tyskland, var dyrlæge og hed Böhr til efternavn. Som tog job hos sultanen af Konstantinobel for at tilse hans heste, emigrerede til Argentina, rejste på æselryg videre over Andesbjergene til Chile, har lavet film i Hollywood og meget mere – men endte sammen med Daniels mor i Danmark og Norge i kølvandet på Daniel og hans lillebror, der er sanger.
Familien samlet og forsonet.
                                                                                                                                                                                                                        
– Navlestrengen blev jo aldrig helt klippet over. Vi hørte sammen som familie! Da min far og mor i en sen alder søgte permanent opholdstilladelse i Danmark, fik de det. Men kun på betingelse af, at jeg skrev under på, at de aldrig ville komme til at ligge til byrde for det danske samfund. Jeg måtte sørge for dem. Og det har jeg gjort. Også i Norge, hvor jeg har jo har haft en del år, bl.a. som chef for Bergen Festivalen. Min far og mor døde i Oslo og ligger begravet dér.

DET er en hel familiesaga. Alt vælder fra Bohr med den fortælleglæde, der også er kernen i hans iscenesættelser.
En historie om en spansksproget udlænding, der hurtigt lærte sig flydende dansk – den svage accent er krydret med nogle små norske pift!
Han er en teatermand, som udmærker sig ved især at have flot styr på stort anlagte musical-scenerier – han fik en Reumert-pris for ’Love never dies’ på Det Ny Teater sidste år! En instruktør, der sætter sig grundigt ind i dansk historie for at håndtere de forestillinger, som navnlig Kim Sørensen, ophavmanden til ’Fregatten Jylland’, har budt han gennem årene i Århus. Og som møder en anmelder som undertegnede med et stort, imødekommende, forundret smil, når jeg har været ude med riven for et eller andet.    

– Jeg læser aldrig anmeldelserne. Påstår jeg. Men selvfølgelig gør jeg det.

Siger han med en charmerende drengerøvs-latter.
Gregers Dirckinck-Holmfeld   

www.gregersDH.dk
 

                           
                                                                                                          3