*

*

SÅ BLEV VI SÅ MEGET KLOGERE

Det danske 1700-tals syngespil ‘Peters Bryllup’ er et historisk dokument, rørende – og meget kedeligt. Det er konklsionen på den forestilling,  Copenhagen Opera Festival har sat op i Børsen-salen.

Spiller igen i aften, tirsdag 30.7. samme sted.

***

RØRENDE. Sødt. Lærerigt. Interessant.
Og meget kedeligt.
Syngespillet ’Peters bryllup’. Sendt i luften af Copenhagen Opera Festival under en vis opmærksomhed – ’Peters bryllup’ har ikke været spillet i over to hundrede år, har betydet en del i dansk musikhistorie for dansk sangtradition, for udviklingen af det, vi kalder ’den danske sang’, uskyldig som en ung blond pige – og så kan vi tage fat: Svigtet af den ugudelige, unationale danske folkeskole i en generation eller to, og derfor nærmest gledet ud af dansk kulturliv.
Ok, ok. Bliver man spurgt, hvorfor ’Peters bryllup’ ikke har været spillet siden 1793, er det enkle svar altså, at det er fordi stykket er kedeligt. Endnu kedeligere, endnu mere tidsbundet end Heibergs syngespil – ’Nej’, ’Aprilsnarrene’, og ’En søndag på Amager’, og hvad de ellers hedder, de elskværdige vaudeviller, vores bedsteforældre underholdt vores oldeforældre med i skolen ved de årlige skolekomedier.
Og for at sætte det i nutidig relief: Endnu mere kedelig end dyngen af sange ved de årlige danske melodi grand prix’er.
Men så blev vi så meget klogere.

GENTAGELSER

Opførelsen i Børsens dystre sal i aftes blev en bekræftelse.
På et grimt stillads i salens ene ende… I kostumer, der i grå tristesse halede danske bønders glæde over stavnsbåndets ophævelse i 1789 godt ned på jorden… I et instruktørregi, der ville give enhver skakfanatiker hjerteslag over manøvrene med spillets bønder – dér sled vi os igennem en syndflod af musikalske gentagelser. Den tyske komponist J.A.P. Schultz’s bidrag hentet fra midttysk folkelig sangtradition.
Strofiske sange – hvad jo også er indarbejdet tradition siden folkeviserne herhjemme og står og falder med den historie, der fortælles.
Og som – når det gælder ’Peters bryllup’ skam har nogle fine eksempler undervejs. Især efter pausen, hvor Schultz og hans tekstdigter Thomas Thaarup lader flere af personerne brænde typiske folkevise-historier af som songwriter-underholdning til det ’Peters bryllup’, det handler om.
Lige netop dér viser J..A.P. Schultz nogle af sine mere originale tag på genren.
 

GODE SANGERE

Det var en god idé at få forfatteren Knud Romer til at løfte affæren ind i en swingende, verbal sammenkobling på scenen – en gang kulturhistorie sat frisk op med tape og tegnestifter i pointer, der nok løftede det lille værk noget voldsomt ind i projektørlyset som et, der burde være med i i Brian Mikkelsens kulturkanon, gerne helt centralt. Men i hvert fald: En god idé, omend afviklet upræcist og flimrende i blafrende vindstyrke syv. Men trods alt et underholdende bidrag til forestillingen. 
’Peters bryllup’ synges af svenske sangere på en slags dansk. Der er adskillige fortræffelige sangere i det 16-mands ensemble. Ligesom der er godbidder af godt spil i det udvidede L’arte del mondo-ensembles spil under Werner Ehrhardt, udvidet med danske musikere i forhold til koncerten i Holmens Kirke søndag aften.
Opførelsen gentages i aften, tirsdag 30.7., i Børsen – hvor publikum mandag aften kvitterede med stor applaus.

GregersDH.dk