DET SAGDE BOING DA HELLIGÅNDEN KOM FORBI
Niels Olsen og Thomas Mørk tager fat på Marias jomfrufødsel i deres julekabaret ’Smerternes fest’.
Spiller på Frederiksberg Scenen (Det gamle Rialto) frem til jul
***
HVAD skal man stille op med den jomfrufødsel? Et udmærket spørgsmål her op under jul.
Niels Olsen og Thomas Mørk har meget fis for i deres julekabaret på Frederiksberg Scenen. Og deres rap om ’brændevin og juleøl og vodka, vodka’ hænger i ørerne, da vi forlader lokalet. Men Marias jomfrufødsel er det egentlige problem, de prøver at løse. Og gerne på tømrersvend Josefs vegne, for det er jo ham, der i første omgang spørger Maria: Hvad fanden foregår der her? Og ham, som vi andre synes, altid bliver skubbet til side. Det anses jo ikke for noget, han skal blande sig i.
Men Niels Olsens Josef spørger, og Thomas Mørks Maria svarer som sandt er, at der er tale om et mirakel. Helligånden har været på besøg i ly af mørket, og det fremgår, at der også er en grund til, at Josefs tøfler er forsvundet: Den hellige ånd frøs om tæerne på Marias kolde gulv og lånte sandalerne.
Den historie spinder over flere numre i revyen, men løsningen på jomfrufødsel-mysteriet standser ved konstateringen af, at ’det sa’e boing, boing, da Helligånden kom forbi’. Den er så til fri afbenyttelse for landets præster, når de går i gang med at skrive juleprædiken.
LØSE INDFALD
På den måde bliver vi teologisk beriget i Cirkus Montebello’s kabaret, der har fået titlen ’Smerternes fest’. Og som bæres af de to raske drenges løse indfald og stramme numre i en blanding af interne chikanerier og enkelte skarpe a propos’er til juletidens glæder og sorger.
Morsomst, da Niels Olsen har glemt, hvad det er for en velgørende indsamling, publikum opfordres til at bidrage til, og Thomas Mørk byder på mulighederne ved at opremse en syndflod af foreninger og institutioner, der appellerer til vores mildhed i julemåneden og i øvrigt året rundt.
Ikke en af dem lød fiktiv. Velgørenhedsindsamlinger er en samfundsepidemi.
Olsen og Mørk går til julesokkernes indhold af vekslende sprut-forekomster, og synger nogle raske sange ind imellem, som er på et digterisk niveau, som de selv gør nar ad med produktet ’Her på Frederiksberg Scenen’, en fællessang, der er tilstrækkelig åndssvag til, at den største del af ansvaret for at synge den må pålægges publikum.
Til sidst vokser deres personlige chikaneopgør til en boksekamp i langsom gengivelse, et lille shownummer, de kan både rejse og chokere med – det sidste ved operative manøvrer med strejf af anal- og oralsex.
Jo, julen er sandelig over os. Og vil man grine sig fra den, så er Olsen og Mørks forestilling en udmærket mulighed.
GregersDH.dk