Lars Junggreen, Jens Gotthelf og bagved: Kathrine Høj Andersen og Meike Bahnsen i ‘Macbeth’ (Foto: Nils Krogh)
LATTEREN RUNGER
Jo blodige, jo mere ulækkert. Og jo sjovere. Aalborg Teaters ’Macbeth’ bliver grinet til dørs af publikum
***
DE TRE stjerner er målt efter den latter, der runger gennem salen. F.eks. da Shakespeares ’Macbeth’ er nået til et højdepunkt, og Macbeth er gået hele bananas.
Den står på orgie efter alle mordene. En pølsevogn er kørt i stilling, og der gnaskes løs af venner og fjender, mens Macbeth selv propper sig, brækker sig ud over kanten af festbordet, der er sammenflikket af det nedsænkede, mobile lysloft. Han tumler rundt på gulvet, der sejler af bræk og vand, som siler ned ovenfra.
FRANKFURTER – MED
Helt skægt bliver det, da kong Duncan sejler baglæns i sin mink (en Birger Christensen-model?), mens han prøver at holde sin Frankfurter fast mellem tænderne. Kong Duncan er ganske vist død i 1. akt, men gengangere kan jo være festlig gæster, og her må denne Duncan have en særlig fornøjelse ved at se den lede fru Macbeth, som har fjernstyret sin mand til mordet, ligge svømmende i sit eget blod, ganske vist kun på video, men til gengæld yndigt placeret på balkonen i noget, der ligner et henrivende Lago Maggiore-landskab.
Et romantiske turistprospekt – med eller uden dame – gentaget flere gange gennem forestillingen, muligvis betalt af det italienske rejsebureau.
Her er vi tæt på slutningen af den godt to timers ’Macbeth’, og komedien har kørt næsten ubrudt til vores fornøjelse.
Midtvejs præsenteres f.eks. første publikumsrække for en sød og lyslevende kanin. De heldige kan få lov at holde lidt på den. Vi ved selvfølgelig, at det nok er et hint om, at Macbeth og hans kone har været på kanindræberkursus, og nu skal vi bare se løjer. Men det er ikke bar en sjov forestilling, det er også en glad forestilling: Kaninen overlever. Det er mennesker, der onduleres Shakespeares ’Macbeth’.
HVEM HVAD HVOR
Og det bliver de da. Onduleret. Vi kan dog blive lidt i tvivl om, hvem det er, der tager livet af hvem og hvorfor.
For med en delvis reference til, hvordan man på Shakespeares egen tid besatte kvinderoller med mandlige skuespillere, er f.eks. de tre hekseroller ikke som vanligt kvindebesat, men flinke unge mænd, der siger bøh ind imellem – så de er nogenlunde identificerbare. Ligesom Malcolm, Donalbain, Banquo, Macduff, Fleance, Siward og de øvrige ynglinge fra Aalborg Teaters glimrende personale, hvis rolleidentitet vi godt nok har svært ved at gennemskue, eftersom det ikke fremgår af programmet, hvem der spiller hvad.
GÆTTEKONKURRENCE
Også dét er en af de mange sjove pointer i denne ’Macbeth’-opsætning foranstaltet af berlineren Milan Peschel: Vi er til gættekonkurrence: Hvad handler stykket om? Og hvem spiller hvad? Og hvorfor?
En oplagt nutids-reference. Vi elsker jo gætteri-genren på tv. På Aalborg Teater indvies vi også ind imellem i Shakespeares originaltekst, bevidst ekspederet som hurtige sidebemærkninger. Altså: Hej, venner, deroppe på rækkerne – hør lige en bid af ham den gamle volapykker!
Det er i det hele taget opmuntrende at få sådan en ’Macbeth’ down to earth og givet lidt munter kulør i kinderne. De herlige, blodige seancer i stykket afleveres med ’tongue in cheek’, så vi svinger med den gren af actionfilm-genren, som nærmer sig James Bond.
Nøglen til stilen kan vi læse om i programmets korte interview med iscenesætteren, som om skuespillerens medvirken siger, at ’formålet er ikke at spille godt, men at kommunikere’.
NÆSTE GANG
Det lykkes glimrende med kommunikationen. Som sagt: Vi er godt underholdt.
Problemet kan være, at det bliver lidt svært at møde så fremragende spillere som Meike Bahnsen, Kathrine Høj Andersen, Jens Gotthelff, Lars Junggreen, Martin Ringsmose, Morten Burian og Michael Brostrup på scenen i andre forestillinger i den kommende tid, uden at vi kommer til at le ved automatisk at genkalde os dem i denne ’Macbeth’.
Den mekanisme, det nu omsider er lykkedes at løsrive os fra, når Henning Jensens Jyllands-Post-røst ikke mere runger i baghovedet, når han åbner munden som Darwin på Det Kgl.
Men vi skal gerne prøve. Også i Aalborg.
