PÅ EN BÅD I HAVNEN

28-årige Rasmus Zwicki bor i Fiskerihavnen og skriver på en opera, der handler om  – patent-rettigheder!

Interview: Gregers Dirckinck-Holmfeld
Foto: Steven Achiam

—————————–

SOLEN tordner ned over pramme, skuder og lystsejlere den dag. Midt i det hele sidder Rasmus Zwicki på sin båd og skriver – en opera.
Og hvorfor ikke? Han er komponist. Og bor altså på en båd.
Båden er hollandsk. Den er smuk. Som hentet ud af et van Gogh-maleri. Ikke er større end et frimærke. En enkelt skæv node – og den ryger overbord.
Vi er i Fiskerihavnen syd for Sjællandsbroen, et eventyrligt, københavnsk outsiderområde. Her sidder Rasmus og ligner en ung Troels Kløvedal på vej mod fjerne horisonter.
Men det handler altså om at skrive en opera.

”Her er uforstyrret,” fortæller Rasmus. ”Køkken, sove- og arbejdsplads. Baderum oppe på kajen. Har man brug for mere?”

– Et klaver måske?

”Det behøver jeg ikke som komponist. Det er jo i hovedet, det foregår. Og på papiret og PC’en. Jeg har da spillet både klaver, violin og akustisk guitar i konservatorietiden i Odense. Men kun til husbehov.”

– Fortæl om operaen.

”Den er bestilt af Den Fynske Opera og skal afleveres til december. Den skal hedde ’Konsumia’, og jeg skriver selv librettoen. Den handler om patentering.”   

– Patentering!?

”Ja. Om ophavsretten til kunst. Et enormt spændende emne, der bliver mere og mere påtrængende. Som kunstner lever vi af at eje noget. Nemlig idéer. Også musikalske ideer. Men hvad er det? Komponister har alle dage brugt løs af andres ideer, ladet sig inspirere. Man omformer. Bygger videre. Det er bare blevet svært. Alle prøver at være anderledes. Specielle. At monopolisere. Ligesom man gør på alle andre områder. Lave noget, som ingen før har lavet. For ikke at få copyright-problemer. Men det snævrer mere og mere ind. Hvor går grænserne for, hvilke toner man kan sætte sammen, uden at det bliver brud på ophavsretsloven? ’Konsumia’ er et samfund, hvor det er blevet tilladt at patentere det talte ord. Folks brug af sproget er overvåget. Plottet i operaen handler om, at nogen har opdaget et hul i loven: Man kan SYNGE ordene. Rig basis for opgør om umulige afgrænsninger!”    

– Det er første gang, du skriver opera. Nogen forbilleder?

”Det er ikke helt første gang: Jeg skrev faktisk en lille opera på seksten minutter til Dansk Kartoffelråds årsmøde på Egeskov Slot i januar. ’Den gyldne knold’ hed den. Og forbilleder? Jeg er meget optaget af bl.a. Monteverdi. Af Renæssancen og barokken. Klarheden i musikken. Tekstens forståelighed. Min opera får arier og recitativer på gammeldags maner.”

– Kan du leva af at komponere?  
 
”Sagtens. Jeg er alene. Bruger meget lidt. Lever billigt. Så har jeg været så heldig lige at få et af de treårige arbejdsstipendier fra Statens Kunstfond. Jeg kan koncentrere mig totalt om at komponere. Og det gør jeg.”