Anette Støvelbæk og Andreas Berg Nielsen i ‘Tankens Kraft’ på Husets Teater (Foto Erika Svensson) 

*

PÅ USIKKER IS

Husets Teater på Halmtorvet er begyndt fire dages internationale readings. En fornøjelse for de nysgerrige.   

****

READINGS er en genre i sin egen fascinerende art. Det blev igen denne aften bekræftet, da Husets Teater på Halmtorvet startede fire dage med internationale readings i, hvad de kalder ‘Festival of European Contemporary Playwrights’.
Vores nysgerrighed pirres af to ting. Først: Hvad er det for nogle stykker, vi skal se – de er jo som regel nye og ukendte for os.
Det er i princippet det vigtigste og adskiller sig sådan set ikke for oplevelsen af rigtige, hundrede procents forberedte opførelser af ny dramatik. Hvad har dramatikerne på hjerte?
Men her kommer så det andet til: Hvordan fungerer readingen? Hvordan klarer skuespillerne deres job?
Vi er jo til en slags prøve. Vi er på tynd is. Skuespillerne befinder sig i en pudsig balancegang. Der kan hele tiden begås fejl. Præmissen er: Vi spiller så godt vi kan, ikke for halv kraft, men på en måde netop for fuld kraft i erkendelse af, at der skal en speciel kraftanstrengelse til at hamle op med en tekst og et udtryk, der ikke er gennemarbejdet og færdigudviklet.
Det er både de og vi fuldt bevidste om, og på den måde er det en slags leg, en art teatersport, fuld af munter afprøvning, uanset, hvor alvorlige teksterne er. Alle er indstillet på tilgivelse, når en skuespiller som den glimrende Ole West Madsen pludselig må tre sider frem og tre sider tilbage igen i sit teksthefte for at konstaterer, hvor fanden han er henne.

STUDENTERREVY

Materialet på åbningsaftenen havde to stykker, et dansk og et spansk-katalonsk.
Mads Mazanti Jensen har skrevet ’Tankens kraft’, som til efteråret kommer op i færdig udgave på CaféTeatret. Det er en hurtig, spids og ironisk komedie, der gør nar af en universitetsudvikling, der er ved at gro til i management, innovativ ambition, forblændet international konkurrence og selvoptagethed. En arm student kommer og vil bare så gerne lære noget, men drukner i bureaukratiske indavl. Kristian Halken, Anette Støvelbæk, Rasmus Hammerich, Ole Westh Madsen og Andreas Berg Nielsen (studenten) sumper rundt i noget, der kunne være en nutidsudgave af en studenterrevy i Rifbjerg/Jesper Jensen-tiden. Festligt og skørt.
Slutreplik: The future of the future is the future – i al fremtid.
En Helle Thoning Schmidt-replik?

SPANSK GRAND GUIGNOL

Det andet var katalaneren Esteve Solers syvtakkede scene-serie med titlen ’Mod fremskridt, demokrati og kærlighed’. Opført andre steder, bl.a. i Berlin, men første gang Danmark. En række løsrevne scener i den benhårde, kyniske spanske stil, som vi kender fra andre dramatikere på den iberiske halvø – en afstamning, som Husets Teaters Simon K. Borberg dyrker med succes, bare tænk på de mange stykker af Sergi Belbel, vi efterhånden har haft fornøjelsen af.
Den højtidelige titel dækker over en stribe novellistiske, korte episoder. Den ene mere surrealistisk og grotesk end den en anden. Lige fra en dialog mellem et par, der hjemmehygger og -mundhugges med tv og snacks, Benedikte Hansen og Jesper Hyldegaard, der får problemet med en lyslevende, farvet fremmed fyr, der som sprunget ud fra tv-kassen erobrer pladsen foran skærmen til deres skræk og væmmelse.
Andre scener lader den muntre grand guignol-stemning ekspandere. Bl.a. i en scene, hvor Hansen og Hyldegaard-ægteparret vækker deres attenårige søn (spillet af Morten Brovn)  kl. 5 om morgenen for at fortælle ham, at han egentlig skulle have været en coitus interruptus-klat på lagenet og derfor altid har været til besvær og ulejlighed. Men nu er det også slut. De har bestemt sig for at tage livet af ham. Hvilket jo kommer noget bag på den unge mand.
Hårrejsende, grotesk situation. Som i alle Solers syv episoder.
Nye readings fortsætter i morgen, torsdag.

GregersDH.dk