PORTRÆT AF MIN FAR

’Gud taler ud’ på Husets Teater er en glad og kærlig rædselsberetning om en terrorist af en far, fordrukken og ustyrlig. Baseret på Jens Blendstrups roman.

****

                                                                                                     Bebe Risenfors og Mads Wille i ‘Gud taler ud’ (Tegning: Claus Seidel)

SIKKE et tabernakel! Vi er i Husets Teater, oven på, i den lille kabaretcene, der emmer af gammel plys og råhygge fra dengang teatret var restaurant for Kødbyens hesteprangere.
Her får vi historien om forfatteren Jens Blendstrups far, nedfældet i en roman, og nu suget ud til en monolog med titlen ’Gud taler ud’.
Jeg aner ikke, hvor dokumentarisk den roman er, men sønnen synes at have haft et hampert forhold til sit ekcentriske og temmelig gale ophav.
En far, som åbenbart omgav sig med lige så gale venner. Til evig belastning for sin svenske kone og en stribe sønner, der måtte krybe sammen oppe i den øverste køje, trække stigen efter sig og håbe det bedste, når faren – fast kaldet ’Gud’ – kom døddrukken hjem på sin cykel ved nattetid, buldrede ind og i raseri rev håndtaget til børneværelset ud, prøvede at smadre døren, men heldigvis segnede omkuld og faldt i søvn i tide.

6.000 KONDOMER

Mads Wille er både faren og sønnen i sin omflakken i salen, hvor han har den lune multimusiker Bebe Risenfors ved piano, bas og trommer i et af hjørnerne til at varme op og følge og bære, når sønnen/faren med mellemrum får lyst til at give en sang eller lege med ved trommestikkerne.
Der er nok at berette om med en terrorist og tyran, der fyldte huset med vennernes leverancer: En kasse med 6.000 kondomer, en anden kasse med japanske gummistøvler størrelse 23 og hvad der ellers kunne begejstre husfaren af ragelse, der har sat den tålmodige familie på prøve.
Huset befinder sig i Risskov ved Århus, og vi er i øm nærhed af Statshospitalets mere eller mindre lukkede afdeling, så overgangen til farens langsomt udslukkende liv, der ender Mads Willes beretning.
Han spiller det ustyrlige faderlige væsen i en blanding af sønlig fortælling og faderlige klip, de sidste naturligvis kødet i forestilling, for der ligger blandingen  af komik og tragisk vanvid. Det ene øjeblik den kærligt ironiske distance, det næsten turene ud i farens kaotiske despoti og absurde jonglering med hus og hjem og familien, der går i dækning.

SÆRNUMMER

Stykket har lige svært nok til at holde den fulde halvanden time, uanset de mange påfund fra Simon K. Borberg, der har sat i scene.
Det er Husets Teater med et særnummer – jeg overværede ’Gud’s raseren af det ydre Risskov sammen med et hold gymnasieelever fra Fåborg denne aften. Og de forholdt sig muntert forundret til Guds eskapader, lige fra sønnernes indespærring af ham i husets kiste, hvor han eksploderer i dybet med Kingo-salmen ’Her til ties, her vil bies’, over hans raserianfald, da han opdager, at en eller anden har tilføjet ordet ’ko’ i slutningen af verslinjen ’En gang hvert hundrede år kan det ske, de smelter sammen til en’ fra hans yndlings digt ’Der er to mænd i verden’. 
Tempoet er ellers højt, Mads Wille drengede charme bærer igennem.
Teksten er trykt i programmet. En fast, fremragende ide på Husets Teater.

GregersDH.dk