Ann Petersen. Langt tilløb Børsen 2.2.2012 s. 45 Interv.

LANGT TILLØB

ET kæmpeværk. Et eventyr. Måske den største, men også den mest komplicerede opera, der er skrevet i det 20. århundrede.
I Danmark har der været tilløb til at spille den flere gange, siden den blev uropført på Statsoperaen i Wien i 1919. Senest i midten af 90’erne, hvor Det Kgl. Teater havde den på repertoiret, men droppede den, da vanskelighederne viste sig uoverstigelige.
I forrige sæson lykkedes det endelig. ’Kvinden uden skygge’ fik sin danske førsteopførelse 15. maj 2011 på Operaen.
Repremieren i aften har én væsentlig ændring i forhold til premieren: Ann Petersen synger titelrollen. Sidste år var det den franske sopran Sylvie Valaire.
Da jeg spørger Ann Petersen om handlingen i ’Kvinden uden skygge’, smiler hun lettere opgivende og siger. ”Det vil du da vel ikke have mig til at gøre rede for…!”
Meget forståeligt. Den er kompliceret. Skrevet som et gådefyldt puslespil af hændelser mellem himmel og jord. Det korteste hug af et referat vil være at citere, hvad Kaper Holten skriver i programmet: ”Operaen handler om en kvinde, der skal ud på en dannelsesrejse… Hun er ikke længere barn, men heller ikke voksen endnu. Hun skal gennem eventyret for at forvandle sig og blive sig selv.’

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *