'Livlægens besøg' genopsat Operaen 18.11.2011 Anm.

Johan Reuter, Gert Henning-Jensen og Elisabeth Jansson i ‘Livlægens besøg’ (Tegn.: Claus Seidel ved urpremieren i 2009)

FØR HENRETTELSEN

Operaen ’Livlægens besøg’ om en af danmarkshistoriens mest dramatiske begivenheder er tilbage i Det Kgl.s repertoire. En fin genopsætning, som også giver enkelte overvejelser.

Spiller på Operaen 7 gange frem til 13.12.

*****

’DEN bør kunne indgå i repertoiret på længere sigt’.
Det var konklusionen på min anmeldelse 28. marts 2009 efter uropførelsen af Bo Holtens opera ’Livlægens besøg’.
Her kom den så, genoptagelsen. Uændret i forhold til uropførelsen, bortset var en enkelt nybesættelse: Anne Margrethe Dahl som den onde heks i historien, d.v.s. som enkedronning Juliane Maria, en udsat post, fordi den vokalt er den mindst taknemmelige af operaens kvinderoller – og her nu igen besat med lyrisk sopran og ikke en dramatisk sopran, som rollen mere lægger op til. Gitta-Maria Sjøberg sang enkedronningen ved uropførelsen og havde dengang det samme problem med at måtte forcere en smule for at hamle op med en kompakt orkestersats. Gitta-Maria Sjøberg synger i de kommende uger Janaceks ’Jenufa’ i Malmø, hvilket vel er grunden til, at Anne Margrethe Dahl nu har taget tørnen med det ondskabsfulde, royale kvindemenneske.

GENHØRET

Genhørt er det en genoplevelse af et værk, der har bragt dansk opera på smuk ny kurs. Eller gammel kurs, om man vil. For musikken fører genren hjem mod et senromantisk, nordisk tonesprog, der er nogle vil opfattes som velgørende, af andre eklektisk.
Det er et genhør, der også overrasker lidt, fordi den i sin opbygning pludselig virker ret omstændelig. Vi forklares temmelig meget, især i den første halve time, forudsætningerne lines pædagogisk op, og det er på en måde ok, men tynger også det episke forløb. Alt forklares.
Men genopsætningen holder under alle omstændigheder så godt, er jeg ikke er bange for at henvise til den 5-stjernede anmeldelse dengang i marts 2009.
En anmeldelse, der skildrer en glad oplevelse. Den findes i arkivet under marts 2009.

GregersDH.dk 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indtast captcha *