EN TAND I  SUPPEN

Er De forvirret? Så bliver De bekræftet i, at forvirring er moderne menneskers normalsituation i Schimmelpfennig-stykket ’Den Gyldne Drage’ på Husets Teater.

****

I stykkets 5. scene (der er 48 scener!) præsenterer Kristian Halken i sin rolle som ’Mand over tres’ (Halken er 55) situationen i indgangsreplikken:
”To unge mennesker i deres fælles kvistlejlighed, et forelsket par.”
Og så sender han publikum et af sine mest elskværdige, ironiske og fortrolige svage smil. Få danske skuespillere kan med så små midler skabe en så total indsigt og indforståethed i essensen af det, vi overværer.
I dette tilfælde et spil i den absurd komiske og skæve montagefacon, som den tyske dramatiker Ronald Schimmelpfennig benytter. Gamle spiller unge, kvinder spillet mænd, mennesker spiller dyr, hvis dét skal være – det sidste i hvert fald i flere sekvenser, fordi Schimmelpfennig bruger Fontaine-fablen om myren, der svinebinder græshoppen til en slavetilværelse. Myren, der er flittig som, nå ja, en myre, og græshoppen, der dasker sig glad gennem sommeren og blæser på at samle til hobe.
En politisk parabel, der kunne blive til en valgplakat i denne måned for – ja, vælg selv.

TRÅDE

Den fabel får vi som gennemgående parallel-tråd i ’Den gyldne drage’, der ellers handler om en thailandsk knægt (selvfølgelig spillet af Tilde Maja Fredriksen), som arbejder i en thai-restaurant i et vestligt land, uden arbejdstilladelse, og derfor i slem knibe, da han får en voldsom tandpine, tanden må trækkes ud, men en læge kan ikke tilkaldes, får så ryger han på porten og hjem til fødelandet.
Tanden ordnes med et brækjern af kokke og tjenere, den ryger i luften og havner i wokken. Wokken som serveres for to stewardesser, der bor i samme ejendom som restauranten – de spilles af Troels Lyby og igen Kristian Halken… Er du med, kære læser? To nydelige stewardesser.
Der er altså flere tråde end den med myren og græshoppen: Total kønsforvirring – deraf også Halkens forsorne smil som beskrevet. Og der er et flimmer af scener fra lejligheder og beboere i den nævnte ejendom, plus fra køkken og restaurant.
Og så er der endnu en tråd:
De medvirkende, som alle ind imellem agerer kokke og tjenere og ustandselig remser menuer og menu-numre op med forjagede tilråb: Nummer 6, ”Thaisuppen med kyllingekød, kokosmælk, thaiingefær, tomater, champignon, citrongræs og citronblade (stærkt)!
Det kræver verbal adræthed af spillerne. Som teksten i det hele taget: Lyby snubler et øjeblik over ordene ’de nødvendigste beklædningsgenstande’. Prøv selv.
Alle har deres sag for, også Solbjørg Højfeldt, der både agerer myre, kvinde over tres, og barnebarn til oldingen med rolator, der bor på 1. sal og spilles af Andreas Berg Nielsen, som er 26 og nyuddannet fra Odense Teaters elevskole.

HÆVEDE ØJENBRYN

Roland Schimmelpfennig er en forbløffende verbal billedjonglør, han rammer med sin teatralske videoklipfacon et nutids hverdagsgalleri af billeder og situationer, der er ekstremt genkendelige for enhver. Og samtidig flytter han hele tiden fokus, så vores opmærksomhed bliver sparket til og rystet rundt, forskudt og vakt (læg mærke til bøjningen: ikke det slappe ’vækket’) til hævede øjenbryn, latter og hurtigt blodomløb.
Vi har set det før i hans ’Mand møder kvinde’, som Trine Dyrholm og Jesper Lohmann spillede for tre år siden i Kanonhallen. Opgejlede og dybt fascinerende øjebliksbilleder af moderne mennesker i banale, men kritiske situationer.
Dengang også i Jacob F. Schokkings ekstremt visuelle iscenesættelse.

BILLEDER

Her i Husets Teater i endnu højere grad med videoprojektioner, der faktisk udgør den næsten totale scenografi. Med sætstykker, der konstant forskydes i billeder, og med designforetagendet ’Spild af tid’ og lysdesigneren Peter Plesner i hånden.
Samt den tyske elektron-komponist Frank Martin Strauss, der kalder sig FM Einheit, og som minutiøst placere lydeffekter, som var de styret fra Nasas rumfartscenter i Florida.
’’Den gyldne drage’ varer kun en time og tyve minutter.
Nok til at vandre hjem med hovedet fuld af blafrende billeder, genkendelige på hvert gadehjørne, så man tror stykket er vandret med ud på Halmtorv og omegn.
Samt med forsigtig lyst til at slutte aftenen på en thailandsk restaurant.

GregersDH.dk