MORDETS MAGI
Jokum Rohde går tæt på det 18 år gamle, uopklarede Stine-mord i Teglgaardsstræde. For at opklare? Digte? Underholde?
***
Er der nogen grund til at være sart? Måske ikke. Men når man har boet i gade med den Stine, der blev myrdet i 1990 på bestialsk vis, er man måske særlig påvirkelig.
Jokum Rohde dramatiserede det aldrig opklarede mord på Stine Geisler i Telggaardsstræde 17 i en radioteater-serie for et par år siden. Jeg hørte ikke udsendelserne dengang. Men nu har han overført og kondenseret dem til en god times teater på Det Kgl.s nye lille scene. Under titlen ’Sally-Stina Skriget’.
Dukketeater. Fint nok. Med Rasmus Botoft som eneste mand in natura på scenen ud over to dukkeførere, der styrer to-tre andre personer som marionetter i menneskestørrelse. Deres stemmer speakes fra en boks af Sonja Richter (Stina), Søren Sætter-Lassen (drabschefen Ramona) og Nis Bank-Mikkelsen (journalist og Stina-nabo).
FABULERING
Det er fascinerende teaterleg, en lille gyser, enkelt og godt styret af de medvirkende. Genren ikke til at tage fejl af – titlen alene erindrer om den gamle radiokrimi ’Sihva-skriget’, en klassiker i en radiotradition, som rækker tilbage til ’Mordets melodi’, der satte vores ører på stilke under Besættelsen i 1943.
’Sally-Stine Skriget’ er en art dokumentar-fiktion, en drømmefabulering omkring en konkret sag, og der er naturligvis ingen grund til at gå i koma over, at den er tæt på i tid og realisme. Især i realisme! Ingen detaljer, der ikke har stået i aviserne i begyndelsen af 90’erne. Eneste ubekendte i forløbet er morderen. Næsten alt andet end den virkelige morder er så konkret og dokumentarisk, at det alligevel må krympe hos nogle, langt mere end hos denne anmelder, f.eks. hos den virkelige Stines forældre, der mig bekendt er blandt de levendes tal. I spillet er moderens stærkt følelsesladede stemme-reaktioner næsten mere rystende end de udpenslede beskrivelser af det bestialske mord.
GRÆNSER
Er der grænser for, hvor tæt man skal gå? Selvfølgelig. Vi diskuterer grænser, når Mungo Park i Kolding vil interviewe børn, der i Seest var involveret i fyrværkerieksplosionen for nogle år siden. For at gøre deres oplevelser til teater. Eller når der i København bliver lavet drama om indvandrermordet på en ung italiensk turist på Åboulevarden. Begge dele har debatteater-karakter.
’Sally Stina Skriget’ er primært scenemagi og underholdende krimi. Skrevet af en Jokum Rohde, der er fascineret af København, af byens grå hjørner og kroge, mystiske eksistenser og dulgte motiver. Som en Dr. Jekyll jager han rundt efter Mr. Hyde i Pisserenden. Man har det ikke helt godt med det. Jokum Rohde vil sige: Det skal man heller ikke ha’.
Stykket har kun gået to aftener på Skuespilhusets Lille Scene. Et eksperiment i flugten. Kort prøvetid. Botoft spiller med manus i hånden. Det er udfyldning mellem egentlige opsætninger. I sig selv et godt initiativ. Men må man have lov at se frem til ’Darwins Testamente’, Jokum Rohde-premieren på samme scene om en måned.
