Martin Luthers dødsmaske. Kopi ophængt ved prosceniet mod publikum i Malmö Operaen. Originalen hænger i Maria Kirken i Halle nær Leipzig i Tyskland. (foto: Fl. Pless)

LUTHER I PANIK:

’SLÅ DEM NED,

DE BØNDER!’

Luther og reformationen som et folkeopera-hug ind i Europa-debatten.

Komponist: Bo Holten. Libretto: Eva Sommerstad Holten. Scenografi: Peter Holm. Instruktion: Peter Oskarson. Dirigent: Patrik Ringborg. Medvirkende bl.a.: Dietrich Henschel, Thomas Volle, Jakob Högström, Reinhard Hagen, Inger Dam-Jensen, Bengt Krantz, Ole Aleksander Bang, Stefan Dahlberg, Magnus Loftsson og Emma Lyrén. Malmø Operakor, Operaens Børnekor og Malmö Operaorkester.

’Schlagt sie tot!’ spiller på Malmø Operaen fire gange endnu. Varighed 3 t. inkl. pause.

***

DET er stort, det er smukt, og det er umådeholdent. Umådeholdent som sit emne. Det er historien om et skifte i Europas DNA, og det kommer rungende af drama, farver og velklang over scenen på Malmø Operaen som en kommentar til Europa-valg om nogle dage, ja mere end det: Til et Europa, som – man havde nær sagt: Igen – slås med at finde sit fodfæste i disse år, omringet og ramt af tektoniske forskydninger i det såkaldte verdenssamfund.

UMÅDEHOLDEN kalder jeg forestillingen. Komponisten Bo Holten og hans librettist Eva Sommerstad Holten har skrevet et episk drama, der breder armene ud og rækker fingeren i vejret for at fortælle historien om Luther og Reformationen for 500 år siden. Vi bringes gennem tre timer ind i de omvæltninger, som en enkelt mand satte i skred. Et skred som måtte komme. Fordi tiden og situationen var moden. Luther var bare den, der trykkede på knappen, fordi han havde stædigheden, modet og evnerne. Opera-fortællingen om ham bliver interessant, fordi den fortæller om en mand, der også fanges af uberegnelige kræfter omkring ham i et samfund, hvis mekanismer var uoverskuelige for ham, og som tager magten fra ham.

DET er kernen i fortællingen. En kerne som er svær at holde fast i for publikum, fordi der skal fortælles en strøm af hændelser og omstændigheder – et helt katalog over baggrunden omkring Luther og hans gerninger, navne, mennesker, motiver, som i sig selv er interessante, men distraherer. Glimrende stof, sådan set. Hans forhold til kvinder, til kunst, til venner og fjender, til alt muligt, alt og alle. Fortalt i dialoger og optrin og bifigurer, der bremser det centrale: Hvad skete der i manden – da han bliver bidt af vrede over den katolske kirkes korruption og svindel med salg af aflads-dokumenter. Da han slår sine 95 teser op på kirken i Wittenberg. Da han taber besindelsen og går amok over alt det, han har fået sat i gang og ikke kan styre – da han vrisser ’Schlagt sie tot!!’ – Slå dem ihjel! – de ord, der er blevet operaens titel. En Luther, der vil reformation, men får revolution, fordi hans reformatoriske budskab bliver fanget af tyske bønder, der misforstår ham og starter et oprør med adel, borgerskab og kirke. Brænder klostre ned, flår kirkerne tomme for kunst og relikvier. Et oprør, han går i panik over og derfor må rende i hælene på lige så panikslagen som fyrster og adel. Han stemmer med i koret: ’Slå dem ned, de bønder!’ Og det blev de. I tusindvis.

MEN vi skal igennem vældige diskussionsemner, analyser af forskellen på de schweiziske calvinisters fortolkning af nadveren over for hans egen fortolkning: Er det Jesu blod, man drikker, når man knæler ved alteret, eller er det kun et symbol på Jesu blod? Bliver Luther eksponent for kvindernes frigørelse, da han gifter sig med en nonne? Eller nærmest det modsatte – en Kinder und Küche-prædikant? Er vi til et kursus i Lucas Cranacs malerkunst med handlingens og scenografiens overvældende præsentationer og kæmpeudgaver af hans malerier som akkompagnement og forhindringsløb mellem uophørlige ind- og udflytning af podier og borde? Vikler vi os ind i de kaotiske tyske fyrstedømmers interne relationer til kejser- og pavedømme – lige så meget som Luther selv bliver det? Etc.

MAN kan ville så meget. Og man kan overlade så meget til historiebøger og læsning. Og holde fast i manden selv – som Holten og hans librettist gjorde det med deres opera om italieneren Gesualdo for nogle år siden. Med den opera kom vi også igennem nogle biomstændigheder og sidespor, men holdt alligevel fast i det afgørende: Komponisten Gesualdo og han musik. Det er dér, Bo Holten-operaerne hver gang står så stærkt. Og sandelig også gør det i Luther-operaen. Den lutherske salmesang, der er et grundlag for salmesangen i vores egne kirker nu 500 år efter – melodier og tekster fra 1500-tallet, mange skrevet af Luther selv. I operaen udviklet til vældige korindsatser, bønder, kvinder, munke, nonner, borgere, hoffolk, børn – der er scener i pragtfuldt regi, hvor Holtens eminente evne for at få stemmer til at klinge og udtrykke sig i polyfoni og kontrapunkt heldigvis får masser af plads – han nærmest eksploderer i fantasi med forårssangen ’In vernalis temporis’, så der er svært ikke at nynne med på tilskuerpladserne, selv for tempererede svenskere – og i hvert fald for besøgende århusianere, der har gået i Aarhus Katedralskole: Den er skolens århundredgamle kendingsmelodi.

FARVERIGDOMMEN, som scenograf og lysfolk udfolder får glansfulde modspil fra korene, men sandelig også fra Holtens orkestrale pensel, hvor messinget gjalder mageløst om kap med strygerne, liflige soli fra træblæsere, rungende gong fra slagtøjet. Musikken bærer os gennem de lange verbale opgør og meningsudvekslinger fra scenen, vores orienterings-bestræbelser på at skelne fyrster, filosoffer og prælater fra hinanden, følge med i de svenske underteksters hastige skift – vi gør det, så godt det er muligt fra vores pladser, men læner os ind imellem tilbage, lukker øjnene og lader kor og orkestrale udladninger bringe os i harmoniske svingninger med den brogede palet af mandlige solister, og de få kvindelige, hvoriblandt vores egen Inger Dam-Jensen lyste herligt som maleren Cranachs kone Barbara.

’SCHLAGT SIE TOT’ går kun i alt seks gange. Vi så operaen ved opførelse nr. 2, og giver den en anbefaling med sigte på de følgende spilleaftener. Der er folkeopera-format over forestillingen. Men vi tilføjer forslag om lige i forvejen at læse godt på lektien og historien om Luther og reformationens indførelse (i Danmark hæftet på årstallet 1536) Og tag for resten gerne en runde om reformations-monumentet foran Københavns Frue Kirke, hvis du er i nærheden!)

gregersDH.dk