Hanne Hedelund og Ulle Bjørn Bengtsson i ‘TOM’ (Foto: Rico Feldfoss)

HÆRVÆRK

Digtene smuldrer i historien om Tom Kristensens forvirrede og fordrukne drømmeverden.

Manuskript: Petra Leonie Pichler og Mathias Rosenkrands Bech. Scenografi: Louise Midtgaard. Medvirkende: Ulle Bjørn Bengtsson, Hanne Hedelund, Cecilie Gerberg og Hans Sydow.

Odense Teaters og Baggårdsteatrets ’TOM’ spiller indtil 2. oktober på Odeon Scenen i Odense. Varighed: 1t 10 min.

***

DER står Hærværk i fed skrift over den forestilling. Den handler om Tom Kristensen, der skrev sin berømte roman ’Hærværk’. Den handler om det hærværk, digteren øvede mod sig selv gennem et langt, forvirrende liv i op- og nedture mellem – som han skriver i et af sine digte – at være ’halvt en tænker, halvt en nar’.

VI sætter Hærværk som titel over denne anmeldelse, fordi ’TOM’ også er blevet et teaterstykke, der øver et festligt, men frustrerende hærværk mod sit emne. Digt-citater og biografiske brudstykker tumler rundt imellem hinanden spændt ud i en scenografi, der begynder, hvor drømmene, der er barndommens uhyrlige, men løfterige landskab, vågner i et overdimensioneret børnemøblement, og slutter og fortaber sig for den gamle Tom i de samme møbler i dukkeformat.

ET kort, ustyrligt stykke med Ulle Bjørn Bengtsson som en rigtig vellignende Tom Kristensen, rund, glad, desperat og forvirret, og hans meddigtende komponist Hans Sydow ved taster og guitar med stedvis akkompagnement. Han og de to skuespillere Hanne Hedelund og Cecilie Gerberg i skiftende roller.

USTYRLIGT, fordi vi både skal have TOM-digte afleveret i brudstykker, som regel i tonefald, der skal farves af digterens alkoholiserede tilstand og hans forsøg på at finde sig selv mellem skiftende kvinder (fem ægteskaber!) og skiftende ambitioner – journalist, digter, kritiker. Paradoksalt på samme tid på flugt og på jagt efter sig selv. Scenerne er et kalejdoskop af glimt med Toms uophørlige druk som omdrejningspunkt. Hans druk, men især hans desperate trang til det ene øjeblik at fordybe sig i angst, det næste i overstadig livsglæde. Livshunger. Notorisk moderbinding. Og drift efter at gå i hundene.

OPSÆTNINGEN er lige så ambitiøs, til gengæld mere diffus end den Brecht-forestilling, Baggårdsteatret i Svendborg satte op i 2016 under titlen ’Svendborg-digte’, hvor digtene også blev sat ind i en skiftende ramme af tidsbillede, lokalkolorit og historieskrivning. Nu har Tom K. som Svendborg-digter så også fået sin teatermusikalske behandling, vi lytter med og accepterer druk-vinklingen, er med på både Rådhuspladsen og Politikens Hus, hvor ideerne til ’Hærværk’-romanen undfanges og på Thurø, hvor digteren tilbragte de sidste tredive år af sit liv, og hans digter-kollega Frank Jæger kunne sejle forbi og vinke til ham. Der mangler ikke koloristiske detaljer i ’TOM’.

TIL gengæld mere klarhed i afleveringen af digtene. På det punkt mindes man med fornøjelse Jesper Lohmanns musikalske fortolkning af Tom K.s ’Fribytter’-digte i en kabaret på Café Liva i 2011.

gregersDH.dk