FORFØRELSE

SOM EN

MILITÆRMANØVRE

Nye sangere fra Operaakademiet synger Händels ’Alcina’ – i titelrollen Clara Cecilie Thomsen for fulde gardiner.

Händel: Alcina. Iscenesættelse: Ebbe Knudsen. Scenografi: Operaakademiet. Medvirkende ved premieren: Clara Cecilie Thomsen, Julia Ojansivo, Fanny Kempe, Cassandra Lemoine, Mia Bergström, Joakim Larsson, Johan Olsson samt kor. Orkester: Ensemble Storstrøm. Dir.: Casper Schreiber. Enkelte andre sangere de næste aftener, bl.a. i titelrollen: Lydia Hoen Tjore.

’Alcina’ spiller igen på Takkelloftet 21., 23., og 25. marts. Desuden 4. april på Teatret Masken i Nykøbing Falster. Varighed: 2½ time

****

DET er ligegodt en mundfuld! Operaakademiet har kastet sig over Händels ’Alcina’ som årets præsentation-forestilling. Det kræver stemmer, og det kræver sangteknik ud over det sædvanlige, men bare kom an! De gør det, de syv solister fra afgangsholdet og deres makkere, der står bi som kor og statister.

FORBILLEDER? Det tør man nok sige. ’Alcina’ gik på Det Kgl. Teater for bare tre år siden i storslået, seksstjernet udgave. Lars Ulrik Mortensen dirigerede et næsten rent hold af udenlandske sangere – det var, så det sprøjtede af vokale præstationer og humør over eventyret om den klassiske femme fatale Alcina, der slubrer mænd i sig som konfekt, og som kan den trolddomskunst at forvandle mændene til dyr i skoven på sin mystiske ø, når hun er blevet træt af dem. Hvilket hun bliver, hurtigere end Don Giovanni bliver træt af damerne i Mozart-operaen.

PÅ Takkelloft-scenen har man nu en formidabel Alcina til at drive mændene til vanvid. Hun hedder Clara Cecilie Thomsen, vi har set hende i små roller på Det Kgl. – Barbarina i ’Figaros Bryllup’ og en mindre rolle i Kuhlaus ’Lulu’ – uden at dåne over dét, men her stormer hun frem med kølleslag af kvindelig selvsikkerhed og en kontant og sikker beherskelse af sin lyrisk-dramatiske sopran, godt skolet i koloraturerne. Det er ikke den dårende, smidigt stemmekærtegnende måde at synge Händel på, som vi hørte hos Inger Dam Jensen, da hun omsider trådte ind i Alcina-rollen efter sygemelding til premieren i 2015 – hendes sopran var i sit fulde lyriske flor.

MED Clara Cecilie Thomsen oplever vi en moderne dame for hvem forførelse er en militærmanøvre, gennemført med kvindelige adjudanter ved sin side og hendes mere eller mindre faste partner, tøffelhelten Oronte på bagsmækken. Hendes stemme føjer hendes temperament. Her skal der synges, her skal der udøses stærke følelser. Hendes afslutning på det, der på Takkelloftet er 1. akt, er karakteristisk for hendes evne til også at nedlægge Alcestes våben i øjeblikke, omsmelte dem fra vrede til smerte og tilbage igen.

DET er en fornøjelse at se og høre, hvor meget sangteknisk dygtighed, der florerer hos mange af de medvirkende i øvrigt. Og sandelig også hvor meget scenekunstnerisk nærvær, de fleste mobiliserer i Ebbe Knudsens iscenesættelse i en helt nødtørftig dekoration, pæn og forsigtig i sammenligning med det svælg af en kæmpe-vagina, der både slugte og udspyede de medvirkende på Operaen i 2015.

SPILLEGLÆDEN er stor omkring den forførende titelperson, sangteknisk er der et bid vej endnu for nogle af dem, sådan set også for Clara Cecilie Thomsen, men for alle handler det sikkert mest om at få jobs, komme på scenerne her eller i andre lande, videreudvikle talentet og tilegne sig nye roller og partier.

PÅ Takkelloftet bliver sangerne underbygget og suppleret af en kammermusikalsk udgave af Händels partitur i hænderne på det gode Storstrøms Ensemble, dirigeret af Casper Schreiber. Der bliver desværre ikke brugt cembalo i orkestret, men klaver.

AT det netop er Storstrøms Ensemblet, hænger sammen med, at ’Alcina’ – ud over premieren i aftes og endnu en opførelse på Takkelloftet torsdag aften – gæstespiller på Teatret Masken i Nykøbing Falster den 4. april.

gregersDH.dk