Cellisten Josephine Opdahl i Von Badens ‘Hullet’ på Teater Grob (Foto: Teater Von Baden)

DET MENINGSLØSE HUL

Højrøstet absurd teater til cello-akkompagnement på Teater Grob.

Manuskript: Brian Wind-Hansen. Iscenesættelse: Morten Lundgaard. Scenografi: Laura Rasmussen. Medvirkende: Frederik Meldal Nørgaard, Henrik Vestergaard. Musiker og komponist: Josephine Opdahl. Et gæstespil af Teater Von Baden på Teater Grob.

’Hullet’ spiller på Teater Grob på Nørrebrogade indtil 16. januar. Varighed: 1t 20 min uden pause.

***

SCENEN på Teater Grob er fyldt af – er det sandsække? Skal vi til tsunami-katastrofe i Limfjorden? Næh. Vi skal se et hul blive gravet af to mænd. Sækkene er ’jord’ – lette at tumle med som puder. Og tumle, det er dét, de gør, de to mænd, Von Baden-skuespillerne Frederik Meldal Nørgaard og Henrik Vestergaard.  To mænd, der er sat til at grave et hul. De ved ikke, hvor dybt, det skal være. De ringer til arbejdsgiveren og spørger et par gange. Grav videre, svarer han. Og det gør de så, mens de snakker om meningen med det, samtidig med at de har et personligt opgør om en kvinde, der er rendt fra den ene, og som den anden er lidt i lag med.

Det er sådan set essensen af den historie. Et meningsløst hul. Et meningsløst stykke arbejde. Og et banalt og lige så meningsløst jalousidrama mellem to arbejdere.

Dialog og replikker kører bevidst på høje nagler og et manieret plan, monotone råbende. Komisk og grotesk. Det understreger den surrealistiske meningsløshed: En hverdags affære mellem et par mænd plantet midt i et handlingsforløb, der ingen steder fører hen, kun til et hul, ingen skal bruge til noget.

Midt i den ørkesløse suppedas af fortvivlende, men også lattervækkende, fortabt ingenting sidder en pige og spiller på cello. Et mageløst akkompagnement af brillant cello-nonsense varmer op og køler ned til de to mænds desperate slag mod de uhåndgribelige luftkasteller, de bakser med, og deres personlige frustrationer over ikke at begribe opgaver, de ikke ved, hvad går ud på. Josephine Opsahl angriber sit instrument med en blanding af fnuglette flageolettoner og hidsige dobbeltgreb i et underfundigt medspil til det fritsvævende, uforløste drama mellem de to mænd.

Vi er i selskab med en teatralsk forløsning af Peter Seebergs novelle ’Hullet’ og aner Samuel Beckettske tresser-eksistentialistiske røst i baggrunden. Neo-absurdisme på Nørrebrogades Grob.

gregersDH.dk