Pelle Emil Hebsgaard, Christiane Schaumburg-Müller, Julie Steincke, Niels Ellegaard og Tommy Kenter i ‘Elf’ (Tegn.: Claus Seidel)

HEBSGAARD

OG

DANNY KAYE

Vellykket og sjov ‘Elf – The Musical’ i Tivoli. Pelle Emil Hebsgaard har Danny Kaye-format.

Manuskript: Meehan og Martin. Oversættelse og fordanskning: Trine Dansgaard. Instruktion: Mads M. Nielsen. Scenograf: Astrid Lynge Ottosen. Kapelmester: Peter Jensen. Medvirkende bl.a.: Pelle Emil Hebsgaard, Tommy Kenter, Niels Ellegaard, Christiane Schaumburg-Müller, Camilla Bendix, Julie Steincke og Mikkel Lomborg.

’Elf – the musical’ spiller i Tivolis Koncertsal frem til nytår. Varighed: 2½ time inkl. pause

*****

DET kan godt være, at de mærkelige svenskere nu vil droppe at kalde Vorherre Vorherre, fordi feminisme-panik har grebet dem. Dem om det. Vi vil i hvert fald blive ved med her i landet at kalde Julemanden Julemanden, for Juledamen vil lyde åndssvagt. Han skal hedde som han hedder og altid har heddet, og han skal se ud som Tommy Kenter, som han sidder der på scenen i Tivolis Koncertsal med stort nisseskæg, en glad gamling, der er klar til at fortælle historien om Brormand. Knægten, der er røget galt som nyfødt, blevet proppet i julemandens gavesæk og fløjet med kane og rensdyr til Grønland og plantet blandt alferne i julemandens værksted.

DET er historien som mange kender den fra filmen, nu som musical, sjovt fordansket og med en perle af en sanger-skuespiller i hovedrollen som Brormand – Pelle Emil Hebsgaard. Han er helt balstyrig. Han dominerer forestillingen totalt med sin forrygende udgave af denne Brormand, der stikker af til København for at finde sin oprindelige familie, så dén ikke en dag skal sætte himmel og jord i bevægelse for at finde ham i en af DRs ’Sporløs’-udsendelser.

HEBSGAARD finder, hvad hen søger: En far, der afviser at kende til denne splittergale fyr, der tosser rundt mellem Langebro og Axel Tower, hvor far er neurotisk forlagsredaktør i jakke og jaket – redaktør Niels Ellegaard på målrettet tur som nervevrag bag skrivebordet, fordi han ikke kan finde på en idé til en jule-børnebog, der kan redde ham og hans forlag fra nedtur. Den danske bogbranche i nærbillede. Hvorfor skal han nu forstyrres af denne galning, der siger, han er hans søn?

HEBSGAARD har med sig hele kataloget af danse, synge- og kanonstrittende spillekapacitet fra sin opdragelse i Fredericia-skolen, og han fyrer det hele af i et show af komiske forsøg på at finde ud af, hvordan man skal gerere sig i den menneskeverden, han ikke kender. Han har trin, facon og attituder som en veritabel Danny Kaye. Fører sig frem med charmerende og fræk uskyldighed – husker nogle endnu, da Danny Kay lejrede sig i H.C. Andersens seng på museet i Odense, og nationen blegnede. Som direktør Niels Ellegaard blegner, da hans ukendte søn sætter sig på skødet af ham?

VI følger Hebsgaard undervejs i mødet med en rap lillebror, Julian Horta Meier Clausen, en stedmor, som Julie Steincke kaster hele sit vokale smæld i, en forlags-sekretær, Camilla Bendix med hjertet så varmt, en Magasin-afdelingschef, Mikkel Lomborg, der først af gode grunde mener, at Brormand er splittergal, men også er hurtig til at fange både sympati og reklameværdien i Brormand. Plus selvfølgelig i et kæresteri med juleudstillingens dekoratørelev, Christiane Schaumburg-Müller, nuttet at skue og ganske rørende i sine forsøg på at synge lige så godt som Hebsgaard.

MASSER af andre figurer i det københavnske og specielt tivoliske miljø, som den arme, men utrætteligt positive Brormand tumler rundt i. Det hele udspillet og danset i et trappearrangement, der ligner opgangen til sneskred-Operaen i Oslo, her med Peter Jensens orkester på toppen af det hele – forbløffende så dyb, men kan få den ellers så klemte, flade scene i koncertsalen til at virke.

Mads M. Nielsen har sat de mangfoldige og ret komplicerede optrin i scene med brillant timing. Den fortræffelige skuespiller går ad instruktørvejen i disse år og vi følger ham nysgerrigt.

gregersDH.dk