HÆDERSPRIS
TIL
BONNA SØNDBERG
PÅ
SØNDAG
CPH Operafestivalen har ikke bare en pris til ’Årets operatalent’, men også en hæderspris. Den gik sidste år til Lone Koppel.
I år vil den ved highlight-koncerten på søndag 6. august blive tildelt Bonna Søndberg, en af Det Kgl. Teaters stjernesopraner fra slutningen af 50’erne og op i 1980’erne.
Det er et navn, der kalder stjernestunder frem. Helt særligt for denne anmelder, der fulgte hende tæt fra hendes debut i 1957, da hun sang Amelia i Verdis ’Maskeballet’ og med et brag placerede sig som en lyrisk-dramatisk sopran med en stor, lysende og fuldtonende stemme og en søvngængeragtig sikkerhed i sin sceniske fremtræden.
Hun var kun 23 år ved debut’en. Det var gået stærkt!
Faktisk husker jeg hende fra en situation allerede før debuten. Jeg var ny musikanmelder på den gamle, konservative avis Dagens Nyheder og interviewede Bonna Søndberg nogle dage før debuten.
I min scrapbog har jeg fundet klippet med interviewet. Det er fra den 2. februar 1957. Det begynder sådan: ”Jeg kom op af trappen for at ringe på hendes dør i en ejendom i Brøndbyøster – trods kulden stod jeg fastnaglet og lyttede til en ren smuk stemme, der klang så vældigt, at den fyldte hele trappeopgangen med sin resonans.”
Inden for i den lille lejlighed fortalte Bonna Søndberg så – af og til afbrudt af sin treårige datter – om, hvordan hun var nået til det punkt, hvor hun nu skulle debutere på Det Kgl. Teater. Hun var født og vokset op i Gørding ved Esbjerg som datter af en skræddermester. 12-år gammel hørte hun en plade med operetten ’Wienerblod’ og blev så opflammet af musikken og sangene, at hun næste dag sang, hvad hun kunne huske for sine kammerater og læreren i skolen, så de klappede af begejstring.
Et år efter spurgte hun i en pladeforretning i Esbjerg, om de kendte nogen, der underviste i sang. Det gjorde de, og straks efter stod hun ved ’Frk. Petersens frygtindgydende dørskilt’, blev lukket ind og bedt om at synge ’I skovens dybe stille ro’. Det kunne Frk. Petersen godt lide, og så kørte det.
Allerede som 17-årig havde Bonna lært, hvad hun kunne af Frk. Petersen, tog til København, søgte ind på Operaskolen, fik nej i første omgang, men prøvede igen det følgende år. Og så var der ikke langt til den debut, der blev gennembruddet for den 23-årige: Rollen som Amelia i ’Maskeballet’, en opera, der gennem flere sæsoner blev et hit for Det Kgl. Teater med Bonna Søndberg, Ib Hansen og Otte Svendsen i rollerne som den svenske adelskvinde, der bedrager sin mand, officeren Anckerström med hans foresatte og ven, den svenske kong Gustav III.
Der fulgte mindeværdige sæsoner med denne sopran – og højdepunkter som Ariadne i Richard Strauss-operaen ’Ariadne på Naxos’, Elisabeth i Verdis ’Don Carlos’ og Ingeborg i Heises ’Drot og Marsk’.
Gouvernanten i Benjamin Brittens ’Skruen strammes’ var et af de virkelige pletskud fra hende på Det Kgl. Jeg ser, at Per Erik Veng i CPH Festival programhefte nævner, at Britten gav sin buket videre til Bonna Søndberg – den, han fik overrakt ved modtagelsen af Sonnings Musikpris i 1968. En bemærkelsesværdig og fortjent gestus.
Der kan på stedet læses mere om Bonna Søndberg her på bloggen – bl.a. CD-anmeldelse af optagelser fra hendes glansperiode. Anmeldt 4. december 2008.
gregersDH.dk
