Fotograf: Ulrik Jantzen

SKÆR HALSEN OVER PÅ DE KAPITALISTER!

Færdig med politikerne! Nu må vi have et nyt ungdomsoprør! Sådan falder knytnæven på Nørrebro Teater. Det kunne være blevet et ibsensk drama, hvis ikke man havde villet alt for meget.

Dramatiker: Claus Flygare på basis af roman af Kaspar Colling Nielsen. Instruktør: Jacob Schjødt. Scenograf: Nathalie Mellbye. Medvirkende: Nicolai Dahl Hamilton, Malin Rømer Brolin-Tani, Troels Thorsen, Benjamin Boe Rasmussen, Asbjørn Krogh Nissen, Marie Mondrup, Filippa Suenson, Nicolai Jørgensen og Sarah Boberg.

’Den danske borgerkrig’ spiller på Nørrebro Teater indtil 22. oktober. Varighed: 2½ time.

***

BARE kom an! Her skal der ske noget. Og det gør der. Alt for meget.
Der er én historie i Kaspar Colling Nielsens roman ’Den danske borgerkrig 2018-24’, som egner sig til dramatik.
Det er historien om en ung mand fra Strandvejs-miljøet, der roder sig ind i en militant protestbevægelse mod kapitalismen og anden mug i samfundet. Uden større overbevisning. Han leger tøvende med og kan ikke finde bakgearet.
Oprøret kører med ham, han forelsker sig i en pige, som mener det dødsens alvorligt. Hun stormer ud af døren med maskinpistolen over skulderen, mens han sidder tilbage og grubler over, hvordan han skal fortælle hende, at han er stenrig, arving til en formue.
Hvorfor skulle det så være svært? Fordi oprørsgruppen med pigen i spidsen render rundt og myrder de rige på Strandvejen. Systematisk. Sådan nogle som kæresten. Dem, der er skyld i udbytning og undertrykkelse.
Det er jo et dilemma, der vil noget. Lige til at udvikle til et regelret persondrama. Firkantet og ikke voldsomt troværdigt måske, men dramaturgisk regulært at tage fat på..

DET HELE MED

Nørrebros Teater vil bare have mere med. En masse, der også står i Kaspar Colling Nielsens bog:
At den unge mand kikker tilbage på oprøret 450 år senere, fordi han og hans venner har fået evigt liv i kraft af en eller anden stamcelle-metode. At de til den tid lever et flagrende og perverst liv i forlængelse af deres strandvejske overklasseliv anno 2018. Og at de med stamcellehalløjet også har slæbt deres vovser med hen i fremtiden som firbenede kræ, der kan tale og té sig som en art mennesker.
Det, der åbenbart især har fanget Nørrebro Teater og instruktøren Claus Flygare i bogen, er, at 60’ernes ungdomsoprør nu er bragt til live igen som protest mod politikere, der sidder og gnubber på finansielle problemer, fyrer skattelettelser af til de rige, bryder valgløfter og meler egne kager på bekostning af befolkningen. I 1968 talte oprørerne om at sprænge kapitalisternes fabrikker i luften. Nu snakker de om at skære halsen over på kapitalisterne og deres yngel. Og ikke bare det. De gør det.
Det må blive til borgerkrig. Det er der drama og billeder i, kulminerende i et kæmpeslag ved Dronning Louises Bro henne om hjørnet fra teatret. Politi og militær i aktion. Dræbte og sårede. Imponerende demonstreret på scenen i Ravnsborggade. Romanens Nørrebro-placering lokker, og vi trænger for pokker da til et nyt ungdomsoprør. En aggressiv, dansk ungdom kan jo hente inspiration hos IS-terroristerne. Eller hvad?
Man glemmer dog ikke i Ravnsborggade, at Nørrebro Teater er defineret som et morskabsteater. Teatret føjer så bare nye nuancer til morskaben. Skærer hovedet af kapitalisterne, stikker øjnene ud på dem og den slags. Der kan sagtens være ’mening i morskaben’, som teatret skriver i programmet.

KAPITLIST-KNÆGTEN

Underholdningen varetages af udmærkede skuespillere, en hel stribe talentfulde scenekunstnere medvirker. Se rollelisten.
Nathalie Mellbyes scenografi og kostumering er fantasifuld, braget ved Dronning Louises Bro er et show, som var vi med tv et sted, hvor det er alvor, hele scenen er udnyttet til de mange sted- og tidsspring, provokationerne er voldsomme, og det absurde, anakronistiske hundeshow er skægt – mere end det er tankevækkende.
Men den forpinte kapitalist-knægt og hans dilemma med pigen er det, vi interesserer os for, det er en ægte problematik, der kunne være opfundet af Henrik Ibsen, den er både romantisk, den er samfundsrelevant, den er en situation sat på spidsen, og den er glimrende gennemspillet af de to skuespillere – Nicolai Dahl Hamilton, der har forladt Det Kgl.s Røde Rum, og Malin Rømer Brolin-Tani, der har forladt Aalborg Teater, begge efter mange og store succeser.

Som dramatisk bearbejder af Colling Nielsens bog har Claus Flygare kastet hele sin teater-kompetence og hele sit politisk hjerte ind i opsætningen sammen med instruktøren Jacob Schiødt.
Noget sluger vi råt, noget griber stærkt. Men det, der bliver hængende i hovedet bagefter, er, hvor meget man kunne have fået ud af den centrale konflikt mellem de to hovedpersoner, hvis man havde satset mere på dén, udbygget den og droppet noget af det øvrige halløj.
’Kill your darlings!’ sagde vi på tv. Til andre. Men også til os selv.

                                                                                                           gregersDH.dk

Claus Seidel har tegnet Benjamin Boe Rasmussen, Nicolai Dahl Hamilton, Nicolai Jørgensen og Maria Mondrup.