UFORANDERLIGT
*
*
FORANDERLIG
Ny cd fortæller om den netop afdøde komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreens utrættelige optagethed af lyde, der er som naturens, men har hjemsted i hans hoved.
Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Green Ground. Kronos Kvartetten og Theatre of Voices dirigeret af Paul Hillier. Vokalkvartetten består af Else Torp, Signe Asmussen, Christopher Watson og Jakob Bloch Jespersen.
Dacapo 8226153
*****
SAMTIDIG med at denne anmelder pligtskyldigt flød på strømmen af over halvtreds musikalske temaer i ’Dirty Dancing’ på Operaens store scene denne lørdag eftermiddag, var der andre temaer i luften på Operaens bagscene Takkelloftet.
Dér kunne jeg have oplevet en række værker af den netop afdøde komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen, spillet af den amerikanske Kronos-kvartet og sunget af det danske vokalensemble Theatre of Voices.
To steder kan man kun være i eventyrene. Men der er den lykkelige omstændighed, at næsten alt, hvad der blev spillet på Takkelloftet kom samme dag i fornem CD-udgivelse. Det er indspilninger, som er foretaget december 2012 i Musikkonservatoriets koncertsal, men altså først publiceret nu.
De supplerer glimrende de indspilninger af Gudmundsen-Holmgreens ’Repriser’ med Athelas Sinfonietta Copenhagen, som vi anmeldte den 30. juni.
De tilføjer nye vinkler på sjove og skæve billeder af hans forhold til musik, til lyd, til hans fabulerende fantasi, til hvordan man kan anvende stemmer og instrumenter, og hvordan han brugte sin hjerne til dramatiske overvejelser og tænkninger. CD’ens fem sekvenser hedder næsten det samme: ’No Ground’, ’Green’, No Ground Green’, ’New Ground’ og ’New Ground Green’ – typisk for komponisten, drillesyg, ironisk, tungen i kinden med et elskværdigt: Det kunne man også kalde det.
På en lille time oplever man, hvordan han endevender et materiale, bringer os ind i en mærkelig trylleverden af tonedrift, spænder vores opmærksomhed til bristepunkter eller stille og roligt kommer bag på os med overraskelser, elskværdige eller højspændte.
ET TEMA
Det kan måske være klogt at begynde med de to sidste stykker, der provokerende har grebet fat i et tema af renæssancekomponisten Johan Pachelbel, et såkaldt ostinat bas-tema, placeret hos kvartettens cello, der lader instrumenter og stemmer i øvrigt kringle sig omkring, som var der en skattejagt i gang. Det enkle fem takters tema på ni toner, vandrer sin utrættelige gang, tilsyneladende uanfægtet af, hvad der foregår omkring det, rytmisk, så vi nogle gange nærmer os jazz, tematisk som arabesker. Kvartet-temaet pryder CD’ens grønne forside.
Der er duft af en oprindelig madrigal i slutningen, hvor Theatre of Voices fire stemmer toner os ud i verdensrummet med stille blidhed og fuldendt instrumental beherskelse af stemmerne. Sikkert som eftervirkning af et af de andre numre, ’Green’, hvor de fire stemmer komponeres til et helt vægtæppe af elementer fra et digt, en engelsk renæssancekomponist satte i musik.
På papiret er det to kvartetter struktureret traditionelt: 1., 2. violin, bratch, cello og sopran, alt, tenor, bas. Men vogt dig! – som Klint siger i Hostrups ’Genboerne’ – der er sære ting på spil, kras på strenge, hæse lyde af mange arter, der leger med, kommer bag på os eller dulmer. Vi er i en lydjungle som altid hos Pelle G.-H. Naturen byder på det uventede, naturen er uforanderligt foranderlig, man skal være på mærkerne og årvågen for hvert skridt, lige fra det første af stykkerne, ’No Ground’. Overalt ’en mumlen i mudderet’, som den engelske skribent Andrew Meller kalder det i CD’ens tekstbog.
Som musikken på Operaens store scene er uden overraskelser, må musikken på Takkelloftet have været konstant forbløffende denne lørdag eftermiddag. Det er den i hvert fald på indspilningen.
gregersDH.dk