Nadia Skriver Dahl og David Schnabel i ‘Cykelmyggen Egon møder Tommelise’  (Tegning: Claus Seidel)

SKIDEGODT,

EGON

’Cykelmyggen Egon møder Tommelise’ er en udbygget udgave af ’historien fra Østre Gasværk i 2011. Stadig en virtuos og farverig udnyttelse af kæmperummet.

Forfatter: Flemming Quist Møller. Iscenesættelse: Steen Koerner. Scenografi: Astrid Lynge Ottosen. Komponist: Jesper Mechlenburg. Medvirkende bl.a. David Schnabel, Chenying Lu og Nadia Skriver og Flemming Quist Møller som fortæller.

’Cykelmyggen Egon møder Tommelise’ spiller i Østre Gasværk Teater på Østerbro indtil 19. juni.

****

SÅ er cykelmyggen Egon på pedalerne igen i Østre Gasværks Teater, og vi følger ham glad, som vi gjorde i august 2011, da dramatiseringen af Flemming Quists historie forlystede os første gang i det eventyrlige teaterrum.
Nu hedder virtuosen på to hjul David Schnabel, han er tysk, dengang var det franskmanden Serge Huercio, skrappe fyre begge to. Og når dét er så afgørende at konstatere, er det fordi de virtuose, akrobatiske ture på den tohjulede er voldsomt afgørende for oplevelsen, også for de mange unger, der strømmer til forestillingen. Unger i dette land fra fem år og opefter har et forhold til fænomenet cykel, som er vildere og mere passioneret en voksnes forhold til huspriser, rødvin og de droppede smøger, så det siger ikke så lidt..
Schnabels virtuose håndtering af sit køretøj er en jublende fornøjelse frem for disse ugers daglige tv-syn af sved og stereotype anstrengelser på alskens tours de et-eller-andet ud ad de europæiske landeveje.

I LUFTEN

Men bortset fra det er cykelmyggen Egon og hans meriter mellem rible-krable dyrene på skovbunden endnu engang en fornøjelse i kraft rummet, farverne, de fabelagtige kostumer, og det faktum, at arbejdsmyg, rovmyrer, myggedronning og myggeprinsesse, skarnbasser og rovbiller letter så aldeles ubesværet fra skovens bund som naturens cirkusartister, på flugt eller på jagt efter hinanden i et eventyr, som er udmærket, men som vi aldrig interesserer os for for alvor, fordi det visuelle, det blomstrende, det farverige og luftturene er så overvældende.
Vi har set den store gasbeholder udnyttet flot og storslået mange gange, men vist egentlig ikke så prægtigt lysdesignet som her.
Det overskygger helt det spinkle, dramatiske plot mellem cykelmyg, Dagmar-myggekæreste og den af åkanden opdukkede Tommelise, ja, selv de to skarnbassers svinestreger for at få kløerne i den indsamlede honningdug.
Øjnene ruller i hovedet på store og små over alt det, der er at kikke på. Og på lydsiden er det, der i hvert fald hos min niårige ledsager går renest ind det tordenbrag, som hver akt begynder med. Og så det ræb, der lyder fra tudsen, de den har slugt Egon og de to skarnbasser.
Men intet slår alligevel Egons jonglørnumre på cyklen. Skidegodt, Egon. Vi er helt bekymrede for, at den niårige skal hjem og prøve selv.

gregersDH.dk