Mette Horn og Jakob Randrup i ‘Cougar the musical’ på Bellevue Teatret (foto: Isal Hoffmeyer)

PUMAER PÅ

BARNEROV

Bruger ældre kvinder erotiske ressourcer på at jage unge mænd? Ja, hvorfor ikke? Bellevue Teatret får gode grin ud af begrebet ’cougar’, der i øvrigt er noget, markedet har opfundet.

Donna Moore: ’Cougar the musical’. Instruktion: Katrine Engberg. Scenografi: Maja Ravn. Medvirkende: Mette Horn, Anette Støvelbæk, Charlotte Fich og Jacob Randrup.

’Cougar the musical’ spiller på Bellevue Teatret indtil ????

****

ÆLDRE kvinder, der interesserer sig for yngre mænd…
Et herligt emne!
Især for advokater, præster og hvem der ellers føler sig kaldet til at grave i samlivets og parforholdets krinkelkroge. Psykologer! Jeg er nær ved at glemme dem. Samfundets egentlige præsteskab.
For de fleste andre – især de involverede – er aldersforskel underordnet, om det så handler om den ene eller anden part, der er ældre eller yngre.
Men emnet kan bankes op til noget interessant, hvis der er penge i det, og det er typisk nok i USA, der er opstået mode-begrebet ’cougar’, skabt via en buldrende markedsføring, som henholder sig til det enestående og fantastiske i, at nogle kvinder er interesseret i mænd, der er yngre end de selv er, og ved Gud endda nogle gange gifter sig med dem.
Der kan også laves teater på emnet, og det er det, der sker på Bellevue Teatret, som spiller ’Cougar the musical’, et par timers hyggeligt grin båret frem af glad musik og tre skuespillere, der i den nydeligste alder stiller op som prototyper på kvinder, der er kommet i den situation, at – nu må der ske noget!
Så forskellige deres udgangspunkter ellers er:
Mette Horn er lowclass med skred i familiestrukturen, økonomisk fingerfærdighed på kanten af det kriminelle og en glimrende næse for cougar-halløjets kommercielle muligheder.
Anette Støvelbæk forestiller den forladte husmor, der kun har kendt ordet ’vi’ i tyve år, aldrig dristet sig til at sige ’jeg’, og som stadig ligner et guds ord fra landet, og når det bliver vildest vover sig til børnefødselsdag i fastelavnskostume.
Og Charlotte Fich er pigen med den stive akademiske overlæbe, der intetanende kommer på glatis, da hun uden at se konsekvenserne kaster sig ud i at skrive en afhandling om kvinders seksualitet.
Mette Horn tager nogle ordentlige stik hjem fra start – hun har de saftigste replikker og en københavner jargon, der går rent ind over for kunderne i den bix, hun installerer for at skabe et marked for cougar. Anette Støvelbæk kommer hjertegribende morsomt i gang, da hun tripper det bedste, hun kan huske fra danseskolen, i pardans med en sexboblende rockmusiker, spillet af Jakob Randrup. Og Charlotte Fich taler sit blodomløb langsomt i svingninger under udfoldelse af hele det akademiske, sexual-statistiske begrabsapparat. Kulminerende i en heftig sang under bruseren.
Den uskyldsrene sløjfe på pigernes eksperimenter med knægtene – eller knægten, for der kun den ene og samme – lyder i sang: ”Endnu engang danse til solen står op!”
Læren af stykket er til gengæld ikke nogen påvisning af, at kvinder fra 40 og opefter er vågnet op til dåd og til nye erotiske rettigheder. Både dåden og rettighederne har været der i evigheder, og kvinder tager dem, når det passer dem.
’Cougar’ er i øvrigt et engelsk ord for ’puma’.

gregersDH.dk