Heinrich Christensen, Özlem Saglanmak, Kristian Holm Joensen og Vicki Berlin i Bornholmerevyen 2009 (Foto: Lars Nielsen)
SKØN OG SKÆV
Årets Bornholmerrevy går uden om karikaturer af politikere. Men den har verbal og visuel speed.
*****
DEJLIG skæv revy! En lokal-revy, der starter med at sige: Gu’ ve’ vi ej!
Første nummer hedder ’Øen rundt’. Og det er, hvad vi kommer: Øen rundt. I en speedet udgave, hvor alle fire medvirkende hurtigere end billedskiftene i en musikvideo på ’Voice’ rabler øen rundt – Bornholms det ene-og-det-andet sat med nåle på kortet. Så hurtigt, at man ikke når at stikke sig på dem.
Det var så det lokale. Færdigt arbejde. Næsten lige så rapt, som revyens Heinrich Christensen derpå i ’Så’ det sagt’ får fordelt skidt og kanel i resten af kongeriget. På angiveligt 4 minutter. Der blev til 10 minutter ved premieren.
Hvis Christensen – som jeg formoder – i virkeligheden er den ene af kongevåbnets to køllesvingere, trådt af fra tjenesten, så er han velkommen på revyscenen. Der er punch i ham og hans kølle.
Så er vi ligesom på plads.
Ikke fordi, der ikke afleveres en politikerfinte et par gange. Forfatter/instruktør/revychef Martin Miehe-Renard anbringer f.eks. de fire spillere bag Sandholmlejrens asylgitter, og dér kan de så stå og sende tanker ud til det mærkelige land, der kun lader enkelte som en hr. Messerschmidt slippe ud af indelukket. Men hvad er i øvrigt slemmest? Hjemme i Irak bor de i ’en bondegård med skydeskår’ – ’i Danmark har de Pia Kjærskår’.
Så er vi færdige med den ende af revyspektret.
HØJT TEMPO
Ellers er vi på en del andre baner. Det stimulerende ved denne Bornholmerrevy er, at den i sin stil giver lidt af et generationsryk i forhold til mange af de øvrige revyer. Tempoet er højt, men også bevidst skiftende mellem verbal speed og visuel speed.
Der er f.eks. et infernalsk tempo på Özlem Saglanmaks gennemgang af, hvordan verdens skæve gang bider sig selv i halen, en tornado af følgeslutninger.
Kristian Holm Joensen holder et lige så dramatisk tempo i et stumt boksernummer i revyens 1. del.
Endnu vildere i 2. dels ’Nybagt’, hvor al Joensens forbløffende, mimiske kunnen (erfaret også i den fabelagtige klovneforestilling ’August’) bliver tilføjet en pludren og ævlen, der gribende fortæller om en ung fars lykke og kvaler med den nyfødte.
Nonsense af den slags, der giver glimrende mening. Det er gøglershow på et højt plan, selvom jeg synes, Joensen ville vinde ved at skære et minut. Manden er amok.
DEJLIG OND
Andre stærke stunder i denne revy? En revy, som går velgørende af vejen for politiker- og kändisportrætter, men ikke for aktuel mug i samfundsbetrækket.
Organ-turisme, skraldespands-sortering, tv-sjælesørgeri i talkshows m.m…
Jo da.
Men igen – stilen og formen: F.eks. en højst raffineret udlevering af mandschauvinistisk håndplukning af østerlandske donnaer til hjemmebrug. Nummeret hedder ’Den helt rigtige pige’.
Heinrich Kristensen tumler med sin dukke – Öslem Saglanmak som perfekt voksmannequin. En revyudgave af dukken Olympia i ’Hoffmann’s eventyr’. Men dejlig ond. Mænds drøm om en dukkekone, der kan håndteres frit.
UNDSKYLD
Og så revyens anden pige, Vicki Berlin. Som har flere gode ture, ikke mindst et par gedigne latterliggørelser af tv’s sjuskede og underlødige omgang med det, tv-mediefolk selv uanfægtet kalder ’ofre’. Velgørende.
Men i 1. del af revyen leverer hun en helt anden, lille knaldperle. Den hedder ’Undzkyld’. Allerede titlens lille ’z’ fortæller, at hun er teenager med slubrende læspe-s’er. Vi er a jour. Tøsen kommer for sent, deraf ’undzkyld!’ Hendes monolog er programmeret til revyens indledning – hun er bare forsinket, fordi hendes far nægtede at køre hende de 200 meter til teatret. Der står hun så med bar mave og sløv læspen og staver sig gennem sedlen med teksten, hun ikke kan udtale. Sproget angiveligt tilegnet på en teaterskole. Monologen skøn og skæv – som meget andet i årets Bornholmerrevy.
