Anders Brink Madsen og Anders Baggesen i ‘Salamimetoden’ (Foto: Rumle Skafte)

SALAMI-

*

METODEN

Muntert og rørende drama om død og kærlige, men komplicerede bøsseforhold, og så en byggeskandale med århusiansk baggrund.

Julie Glargaard: ’Salamimetoden’. Instruktion: Liv Helm. Scenografi: Siggi Oli Palmason. Medvirkende: Bue Wandahl, Jesper Dupont, Anders Brink Madsen, Anders Baggesen og Kim Veisgaard.

’Salamimetoden’ varer 90 minutter, er uden pause, og spiller på Aarhus Teaters Scala Scene indtil 20. december.

****

SJOVT med sådan en salme. Julie Glargaards nye stykke ’Salamimetoden’ begynder med et bryllup, hvor der synges, ja, hvad tror du? ’Det er så yndigt at følges’, selvfølgelig. Men hovsa. Ikke Niels W. Gades melodi, men en ny, skrevet af den unge komponist Matilde Böcher.
Hvad sker der ved det? Vi lytter lidt anderledes til teksten. Hvor vi ellers er ret uopmærksomme på ordene, og melodi og tekst bare siver igennem i bedøvende bryllupsstemning, hvid brud, orgelklang og blomster.
Der er pludselig noget særligt ved ’to som gerne vil sammen være’. Måske fordi der samtidig foregår et komisk spil mellem et par fyre, der fumler rundt uden for den lukkede kirkedør, lytter og mundhugges.
Det er indledning til en besynderligt, meget rørende, men også ganske kompleks komedie mellem to par, fire mænd: Alfred og Tore, Aske og Sander.
Homoseksuelle parforhold, hvor det første er tragisk, fordi den unge Tore (Jespef Dupont) kæmper med en dødelig sklerose, men stritter imod af al kraft ved at kaste sig ud i en kampagne mod et storbyggeri i et lokalområde. En sag, der, som det fremgår af programmet, er direkte hentet fra århusiansk virkelighed, og som i stykket involverer Kim Veisgaard som en politiker, der krummer tæer og snakker floromvundet i forsøg på at være ven med alle.

METAFOR

Byggesagen er i stykket mest en metafor for de mulige og umulige handlinger, som de fire personer udsætter hinanden og sig selv for. Den syge Tore er omgivet af en blanding af irritation og kærlig forståelse fra den modne Alfred (Bue Wandahl) og vennerne. Og vennerne Aske (Anders Brink Madsen) og Sander (Anders Baggesen) koncentrerer sig ind imellem mere om deres umættelige erotiske behov, der scenisk kulminerer i et overdådigt skumbad.
Småskænderier, jalousi, og kærlige øjeblikke skifter. Anders Brink Madsen i eksalteret komisk spil, Baggesen kølig og sammenbidt. Lidenskaberne er i spil i parforholdene mere end i byggeaffæren. Men vi forstår godt Julie Glargaards idé med at drage paralleller mellem hverdagsfnidder, taktiske spil og halve løsninger, som dem vi ser i parforhold, og så de politiske krumspring og beslutningsprocesser omkring en forkludret offentlig sag.
Julie Glargaard har før beskæftiget sig med død og skrøbelige skæbner – allerede med sit bidrag til elevforestillingen ’Nekrologer’ på Dramatikerskolen, og debutstykket på Aarhus Teater, ’Glasbobler’. Psykologisk ekstreme yderpositioner optager hende åbenbart.
I ’Salamimetoden’ lykkeligt tilført en del humor.

gregersDH.dk