Ingen brugbare pressebilleder fra forestillingen

STJERNEDRYS

Eventyrteatret for fuldt og muntert blus i Tivolis ’Glassalen’.

Manuskript og instruktion: Gunvor Reynberg. Scenografi: Kirsten Brink. Komponist: Christian Dahlberg. Koreografi: Jeff Scherlund. Medvirkende: 25 unge, der er knyttet til Eventyrteatret.

‘Stjernedrys og nissekys’ spiller indtil 20. december i Glassalen I Tivoli.

****

I SYNDFLODEN af juleforestillinger kan man opleve lidt af hvert. Man fravælger måske perler, og man tilvælger måske det forkerte.På Odense Teater blev det til glæder med en brandflot opsætning af Astrid Lindgrens ’Brødrene Løvehjerte’. På det nyskabte Rialto Teater et pinefuldt forsøg på anti-jul med ’Det store juleterapishow* – og så her på denne regnvejrstunge lørdag: Eventyrteatrets ’Stjernedrys og nissekys’, som er det gedigne stort anlagte show, vi er vant til fra den kant.
Farver og kostumer, så det strutter – rødt, rødt på mange leder, endda en enkelt rød fane, der susede over scenen i starten, så vi et sekund kunne tro, revolutionen skal bryde ud.
Det var noget andet, der brød ud, da de to moderatorer Gudi Glimmer og Geo Glitter tog hånd om begivenhederne, så vi ikke var i tvivl – vi skulle overvære en art tv-show på ’Para-Ice-Hotel’ med dem som både guider og dommere i hele butikken af de døgndrift-tv-konkurrencer, der strømmer over skærmen, ligegyldigt hvornår man trykker på den håndholdte potensforkorter. Geo Glitter med et gnistrende tandpastasmil og Gudi Glimmer med en stemme og et temperament, der fungerede som alle Vild med Dans og X-factor-værter lagt sammen og fordoblet.

PEBERNØDDER

En herlig parodi – parodi kunne man vel kaldet meget i det store show, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Lige holdt i ave af den begavede Gunvor Reynberg, der både har skrevet og instrueret og brugt sin professionelle kunnen til at holde sammen på trådene, på de brogede grupper af husnisser, havenisser, økoalfer og tusmørketrolde, der kastes ud i en stribe præstations-konkurrencer – hvem laver de bedste pebernødder, hvem er mest tosset med træskodans, hvem er hurtigst på ski med hjul under, hvem har X-faktoren, når det gælder om at optræde med et sang eller musiknummer.
Far out-discipliner, mindst lige så far out som i den såkaldte virkelighed på tv-kanalerne. Konkurrencer med indbygget benspænd og svindelnumre og fiduser, samarbejde mellem nogle og krig i kulissen mellem andre. Ondskabsfuldheder og Undskyldninger.
Og for at det ikke skal være løgn: Et alle steds nærværende tv-hold med reporter og fotograf fra ugebladet Sne&Hør.

SMÆLD

Der er smæld i tekster og sange, også begået af Gunvor Reynberg med Christian Dahlberg som komponist – moralske pointer: ”Det er ubarmhjertigt at glemme de små” og ”Der er ingen, der pisser – på havenisser”, om vi må be’!
Af jublen hos publikum får vi bekræftet, hvor meget børn ser tv, og derfor kender afkrogene i hvad, der skal ligne. De snupper pointerne. Selv de hyppige ’Klap’-skilte, der dukker op fra kulissen. De får børn til at grine dobbelt. De griner i forvejen af, hvad de oplever på scenen. Og griner af skiltene, der behandler tv-seere som tungnemme. Og som ulønnede statister.
Eventyrteatret skoler tydeligvis deres medvirkende med omhu. Vi kan vente næste spring frem på banen fra flere af dem.

gregersDH.dk