Christiane Bjørg Nielsen, Pia Rosenbaum, Tanya Lund Andersen og Birgitte Raaberg i ‘Lilys Danmarkshistorie’. (Tegn. Claus Seidel)

FLYT

JER

MÆND

Dramatiseringen af ’Lilys Danmarkshistorie’ er en lyst- og smertetur gennem hundrede års tapre forhindringsløb for danske kvinder.

Pia Fris Laneth: ’Lilys Danmarkshistorie’ dramatiseret af Daniel Wedel og Joan Rang Christensen. Scenografi: Søren Glad. Medvirkende: Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum, Christiane Bjørg Nielsen, Sanne Graulund, Tanya Lund Andersen og Henriette Rosenbeck.

’Lilys Danmarkshistorie’ har premiere i Sønderborg tirsdag 20.10. og spiller landet rundt indtil mandag 16.11, men er derefter tilbage på Hippodromen i Nørregade indtil 5.12. Forestillingen er et samarbejde mellem Folketeatret og Teater Fair Play.

****

DET går over stok og sten. Folketeatrets og Teater Fair Plays nye turnéforestilling er et swingende koncentrat af Pia Fris Laneths bog ’Lilys Danmarkshistorie’. Historien om Pias mor, hendes far, hendes tanter, søstre o.s.v., hele hendes bundt af familie og slægt, for vi går langt tilbage, helt til 1800-tallet, selvom rammen ’kun’ er de hundrede år, som er gået, siden kvinderne fik stemme- og valgret i 1915. Stykket plukker i muntert tempo situationer og portrætter fra bogen.
Bogens sigte er at fortælle, hvordan kvinder i en almindelig, dansk familie har gereret sig gennem et par generationer. Bogen er gået som varmt brød over land og rige.
Der er kommet ufattelig mange skrifter om kvindesag og kønsroller og om alskens emner, der kan belyse husmorens, ægtefællens, fødselsforvalterens, karrierekvindens, slavekvindens, køkkengeneralindens samt de feminine dyrkere af påklædningens og sminke- og frisure-kunstens særheder. Og sandelig meget om kvinders kampe for at rive sig løs af de vanedannede opdragelser, der henviser dem til hjemmenes og samfundslivets praktiske gøremål i mændenes tjeneste.
Pennen til de fleste af de bøger er ført af skrappe og boglærde kvinder fra borgerligt kultiverede miljøer, og bøgerne handler tit om kvinder, der kommer fra samme kredse, men som har givet fanden i deres kultiverede mænds løftede øjenbryn.
Sådan én er Pia Fris Lanneth muligvis også, hun er både cand.polit., etableret journalist og bladredaktør, men hun er alligevel et skridt foran mange, fordi hun er rundet af arbejderklasse, og fordi hendes emne er egen slægt og familie, der har haft både muld, støvekost og gårdlokummer inden for rækkevidde, men er vokset op med den gradvise, socialdemokratiske selvbevidsthed gennem et hundrede år.

PORTRÆTTER

Folketeatrets dramatisering nyder godt af et blik for bogens konkrete, anekdotiske indgang til stoffet.
Der er seks kvindelige skuespillere på scenen til at agere seks familiemedlemmer. En af dem, Christiane Bjørg Nielsen, præsterer på munter vis også at agere Pias far, når det stikker hende og instruktøren Robert Parr.
Ellers er figurerne portrætter af Pias mor og de nære kvinder i slægten, og vi skal ikke være i tvivl om Pia Fris-forlægget: Tanya Lund Andersen spiller forfatteren selv, vifter fra start med manuskriptet til bogen og præsentere sin familie: den nævnte Christiane Bjørg, samt Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum, og Henriette Rosenbeck.
De er på skift den ene og den anden i et spex af figurer og situationer, også ud over familierollerne: Forfatterinden Thit Jensen, der gjorde landets forsamlingshuse usikre med manende angreb på folkets seksuelle hæmninger. Eller hendes dannede modpol Gyrithe Lembke.

MUSIKALSKE

Det er præcis og sjov historiefortælling, der nyder godt af, at de seks musikalske piger på scenen løsner op fra næsten hver eneste store og lille fortælling med kabaret- og revynumre fra tiden.
Både den ene og den anden har kontrol over bas og guitar og tangenterne på det opretstående. Og de kan alle seks synge.
Så ind imellem grumme fortællinger om Dagmar Overbye, den berygtede barnemorderske i årene omkring 1920, abort-diskussionerne i 1930’erne og prostitutionens skiftende håndtering gennem årene, arbejdsløshedens benhårde belastning af kvinderne i hus og hjem, brystholdere, der flås af og sættes på igen under ungdomsoprøret o. s. v., får vi saftige udgaver af ’Katinka, Katinka’, ’Kys det hele fra mig’, ’I en seng på hospitalet’, ’Herren som skabte alt på jord’, ’She is a lady’ og ’Jeg sætter min hat som jeg vil’. Og hvad der nu falder dem ind som a propos’er.
Tilsat glade dansetrin, når anledningen er der.
Forestillingen minder i sin form lidt om ’Hvid magi’ – Anne Linnet-sangspillet på Betty Nansen for nogle år siden. Livsglæde og -sorg, situationsberetning fra kvinder som bidragsydere til vores selvforståelse.
Søren Glad har lavet dekorationer, der kalder topografisk genkendelse og gode stemninger frem. Holdet må kunne gå en ubekymret tid i møde, når den fra på tirsdag er på en omfattende turné rundt i landet.

gregersDH.dk