Scene fra ‘Lige om lidt bliver alting meget sjovere’ på Teater Momentum (Foto: Jacob Stage)

LIGE OM LIDT

En stimulerende og sær start på Teater Momentums sæson – dramatiserede tekster af digteren Lone Hørslev.

Tekster: Lone Hørslev. Iscenesætter: Jacob Stage. Scenograf: Rikke Juellund. Komponist: Solveig Sandnes m.fl. Medvirkende: Malte Joe Frid-Nielsen, Xenia Noetzelmann, Anete Jensen og Christian Gade Bjerrum.

’Lige om lidt bliver alting sjovere’ spiller på Teater Momentum indtil 31. oktober.

****

LØFTET pegefinger! Nu må tiden være inde til at læse noget af Lone Hørslev. Hun er en, der skriver digte. Og de udgives. Det er de blevet i en del år.
Dette er tanken, der rumler i hovedet på vej ud af Teater Momentum: Her er noget på spil med ord, musik, skæve idéer. Lone Hørslev-ord sat i scene. Kringlede ord. Plus en masse andet.
Det lille Odense Teater med de tit besynderlige og utraditionelle måder at lave teater på er i gang med årets bud.
Momentum er ikke mere teatret med de umulige stole, eller hvad vi skal kalde de brædder, man engang sad på – dengang kaldte Momentum sig ’teatret uden ryglæn’. Måske for at skræmme os væk. Eller for at få os til at lege spejdere omkring lejrbålet.
Vi sætter os alligevel denne aften ret op og blafrer med ører og øjne for at finde ud af, hvorfor Hørslevs stykke hedder ’Lige om lidt bliver alting meget sjovere’ (Hun er glad for lange titler, kan jeg se på Google. Hun har også skrevet en digtsamling, der hedder ’Jeg ved ikke om den slags tanker er normale’).
De to titler snakker godt sammen. Vi sidder fra start og venter på, hvad der sker ’lige om lidt’. Og vi opdager snart, at ’normale’, det er ikke lige ordet for hændelserne på scenen.
Tæppet går, og vi ser noget, der ligner, ja hvad?
En stump western-miljø, et forladt jernbane-trinbræt i den californiske ørken? Hvad har scenograf Rikke Juellund for? Over det tilskoddede vindue står med kæmpebogstaver SLIK…
Og mens tankerne går på jagt i den anledning kommer skuespiller Xenia Noetzelmann til syne og siger en hel del på tysk.
Hun får kort efter selskab af medspillerne Anete Jensen og Christian Gade Bjerrum samt Malte Joe Frid-Nielsen – kun den sidste en gammel kending: Han var den amerikanske outsider i Levins ’Warszawa’ på Grob for et par år siden.
Den tysktalende går over til at være dansktalende, kravler op og lejrer sig på et tag, kommer ned igen, de fire taler herligt sort, indbyrdes og hver for sig, de udfolder sig i ømme scener, siger mange bemærkninger, hvis substans, vi hurtigt afstår fra at se sammenhæng i.
Hvor kommer de fra? Hvorfor er de på det sted? Hvad siger de – bortset fra, at de kredser en del omkring et hus, der brænder? Er indianerne på spil?
Deres gestiske fremfærd er yndefulde eller temmelig voldsomme øvelser, der sætter deres fysiske formåen på akrobatiske prøvelser, alt mens de udveksler tænksomme blikke eller spredte dialoger, som vi naturligvis lytter til med stor appetit. Hvem, hvad og hvor vil de han med os?
Der er en mild tristesse og uforløsthed over det meste.
Men det er på underlig vis ret stimulerende. Hele tiden uventet og overraskende, hvad der sker på den lille scene – der er ingen kedelige øjeblikke, så hvad fanden er meningen? Jeg sætter mig tilbage i det glimrende ryglæn og oplever pludselig alt som en koncert. Der skiftes mellem elektronisk og live musik, Bjerrum spiller på sin guitar. De fire synger små sange, akkompagnerer sig selv på forskellige sjove slagtøjs- og blæseinstrumenter. Er vi alligevel til lejrbål ved den forladte præriestation?
Der er en duvende, uforklarlig stemning af alting og ingenting i hele den timelange seance mellem de fire. Vil de og iscenesætteren Jacob Stage og Lone Hørslev os mon andet end at få os til at undre os? Og er det ikke ok? Vi kikker stjerner på himlen sammen med dem og lytter.
Lytter til kammermusik. Ser på kammerteater. For fire skuespillere.
En provokation? Ja da. Venlig og blidt ubegribelig. Man skulle nok have teksten i hånd, så ordene ikke forsvinder i luften.
Hvis ’Lige om lidt…’ giver os en slags tematisk nøgle til dette års Momentum-serie, der har titlen ‘Hybridteater’, så kommer vi igen.
Måske bliver det endnu sjovere – lige om lidt.

gregersDH.dk