Flemming Enevold og Karen-Lise Mynster (tegn.: Claus Seidel)
KONTROLTAB
En demens-nedtur og dens grumme forløb nådesløst skildret af Karen-Lise Mynster med Flemming Enevold og Kristine Nørgaard som vidner. Det sker på Aveny-T.
Dramatiker: Sharr White. Instruktion: Kasper Rostrup. Scenografi: Stine Martinsen. Medvirkende. Karen-Lise Mynster, Flemming Enevold, Kristine Nørgaard og Gerard Carey Bidstrup.
’Det andet sted’ spiller i København på Aveny-T indtil 3. oktober. Er derefter på landsturné indtil 4. december.
****
’DET andet sted’… Det tager os lidt tid at blive klar over, hvad der ligger i den titel. Stykket handler om en kvinde, der kæmper med gradvist voksende demens. Er hun på vej mod ’et andet sted’ i sit liv?
’Det andet sted’ kan også være hendes og mandens sommerhus ved Cape Cod. Det navn forbinder vi straks med Kennedy-familien ferie resort. Fashionabelt sted.
Kvinden med den gryende demens har ejet hus dér, tilhører altså også et velbjerget, intellektuelt segment. Læge, videnskabskvinde, specialist i noget biologisk forskning, og krydset over til lægemiddelindustrien – vi møder hende straks som foredragsholder på en lægekongres på øen St. Thomas. Juliana hedder hun. Karen-Lise Mynster stilig, elegant, selvsikker, arrogant vittig over for den indforståede samling af læger. Men med pludselige mentale udfald – ser ind imellem en ung kvinde i gul bikini er sted blandt tilhørerne… hvem er hun? Og er hun der i det hele taget?
Som publikum bringes vi også i usikkerhed. Vi ved jo godt, at stykket handler om demens. Det fortæller programmet en masse om. Ingen problemer for os med at se kvindens foruroligende sygdomssymptomer, navne, der pludselig smutter for hende, ukontrollable aggressioner.
Men det sceniske forløb tager lynhurtige spring fra kongressen til konsultation hos en kvindelig læge, der stiller alle de spørgsmål, hun skal, til opklaring af symptomer og eventuel behandling. Og så til uvirkelige situationer udspillet i sommerhuset i Julianas syge fantasi.
Ind imellem hjemme hos manden Ian, Flemming Enevold i troværdig, kultiveret, nobel udgave, men usikker på situationen – taler det ene øjeblik om skilsmisse, det næste om, hvor alvorlig hendes sygdom mon er.
SCENESKIFT
Både over for læge og mand reagerer Juliana med ustandselige, irrationelle modspørgsmål – absurde angreb og forsvar.
Lægen, der bliver spillet af Kristine Nørgaard, tager det langt hen ad vejen professionelt roligt. Manden får skiftende anfald af kærlig omsorg og rasende udbrud – Juliana kører ham sønder og sammen, og han ved, at det er hendes sygdom, det pisker hendes sind ud i hjørnerne. Sammen udfolder de også velkendte, idiotiske opgør om det ene og det andet. Hvem der har ret og uret? Hvad der skal ske eller ikke ske? Vi er i det ægteskabelige grænseland af morderiske opgør og forsoning, med den uhelbredelige mentale sygdom som blind makker.
Sceneskift hele tiden, så tilbage til kongressen, så til konsultation, så i Cape Cod. Styret af vekslende lys og diminutive ændringer i sætstykker – fra tue til tue, alt som en afspejling af Julianas tiltagende vej mod det mentale mørke. Hvor befinder vi os? Hvor befinder hun sig? Midt i virvaret en bortløben datter, som Juliana taler desperat og forvirret i telefon med.
Kasper Rostrup har instrueret, angriber det triste emne med følsomhed og indsigt, har formidable skuespillere til at skildre det uløselige sammenbrud.
Og lader foruroligelsen forplante sig til os som tilskuere – tabet af kontrol er, hvad der bliver hængende, da lyset slukkes.
gregersDH.dk
